Det er så yndigt at følges ad (1954)

    En ung flyttemand påkører en ung kvinde, og sød musik opstår – på trods af et større klasseskel mellem (pleje)forældrene.


    SØDME OG CHARME

    Yderst sødmefuld og charmerende dansk 50'er-romcom, der bl.a. sætter unge Frits Helmuth i dennes første hovedrolle. Man kunne have ønsket sig en endnu bedre balance mellem dramaet og komedien, men totaloplevelsen indbyder alligevel til brede smil.

     

    Purung flyttemand

    Helmuth er den purunge flyttemand Lasse, der til daglig flytter stort og småt sammen med kollegerne Karl og Frederik (Karl Stegger og Ove Sprogøe). Da Lasse en dag kommer til at påkøre den unge Lone (Ulla Lock) med flyttebilen Laura, bliver det begyndelsen på en kærlighedsaffære – ad mange omveje.

     

    Ekspert i martyr-bitre husmødre

    Det er nemt at charmere Lone, men hendes snobbede mor er det straks værre med. Her stifter vi bekendtskab med Karin Nellemose, der virkelig er raffineret ekspert i at gestalte martyr-bitre husmødre, hvis mænd er under tøflen. Således også Angelo Bruun, der er Lones far.

     

    Smukt afdæmpet

    Bruun er hér betagende smukt afdæmpet og kan også vrisse lidt ad den frygtelige kone – og så lyser han op som en lille dreng, da han finder ud af, at hans datters kommende svigerfar har modeltogbane i kælderen.

     

    Afrundet sød

    Det er Karl Stegger, der sammen med Ove Sprogøe dyrker modeltoget som adspredelse fra flytteriet. Men Stegger vil under ingen omstændigheder giftes – til stor fortrydelse for hans mangeårige kæreste Anna. Stegger er afrundet, sød og alligevel utilregnelig, mens Inger Lassen lyner af smukt formidlet frustration og (kærlig) smerte over kærestens stædighed.

     

    Rørende Helmuth

    Frits Helmuth er mild, god, smuk og rørende som den unge Lasse, der skal lære at gebærde sig i (følelses)livet – også selvom manuskriptet ind imellem udsætter ham for tåbelige sekvenser, bl.a. da han drikker sig fuld (i guldøl), selvom han ikke kan fordrage øl.

     

    Masser af atmosfære

    Der er masser af atmosfære og elektricitet i Torben Anton Svendsens ligefremme iscenesættelse, og tidsbilledet guldindrammes af Poul Pedersen og Jørgen Skovs raffinerede sort/hvide fotografering. Her er det også herligt at gå på opdagelse i de mange detaljer, ikke mindst når den stoute flyttebil Laura ruller på de danske veje.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024