Karlsvognen (1992)

Ovenpå debut-succesen med den betagende Ulf Stark-filmatisering Lad isbjørnene danse (1990) satsede instruktør Birger Larsen på endnu en filmrunde med Starks magiske visioner i børne- og familiehøjde.

Kærlig perspektivering

"Karlsvognen" vandt ikke nær så meget gehør i samtiden, men fortjener mere end bare et løftet øjenbryn. Filmen besidder nemlig meget af den samme energi, magiske stemning og tryllebindende, kærlige perspektivering, som kendetegnede debutfilmen.

Fra sted til sted

Alenemoren Irma har for vane at flytte fra sted til sted med sine to sagesløse børn. Således må de nu igen rykke teltpælene op for at flytte til Sverige, hvor Irma har arvet en ramponeret ødegård.

Mystiske begivenheder

Måske åbner det landlige flere døre for både barn, teenager og voksen, end det lukker. I hvert fald er der potentiale i de lokale børn og unge - men samtidig sker der mystiske begivenheder, der måske bunder i jalousi... eller er det hele bare drengestreger?

Vokser sig stærkere

Filmen vinder ved nærmere bekendtskab og vokser sig stærkere i mødet med de svenske landskaber og personligheder. Særligt fordi vi her stifter bekendtskab med områdets "særling" Torsten - mageløst rørende gestaltet af Palle Granditsky.

Den svenske ro

Men også selve den svenske ro smitter af på filmoplevelsen og former en betagende enkel udvikling, der selv i de mystiske thriller-indspark fungerer nærved upåklageligt. Bl.a. fordi Birger Larsen tillader den nødvendige stilstand til eftertænksomhed.

Skrøbelighed og livskraft

Karen Molbæk Hansen er et fund i rollen som lillesøster Linda, i en smuk udstråling af både skrøbelighed og livskraft. De fleste andre roller er pænt besat, særligt de svenske (hvor Tomas von Brömssen er herlig som den rare skolelærer.)

Enkel underlægningsmusik

Frans Bak har begået en smuk, enkel underlægningsmusik (tematisk ikke helt ulig hans senere underlægning til tv-serien Frihedens skygge (1994), også iscenesat af Birger Larsen).