Walter og Carlo - Yes det er far (1986)
To umage venner rodes ind i en ring af djærve pensionister, der smugler mangelvaren kaffe fra Sverige til Danmark.
ULTIMATIVT NULPUNKT
Sammenhængende film:
Walter og Carlo - op på fars hat (1985)
Walter og Carlo - yes, det er far (1986)
Walter og Carlo i Amerika (1989)
Som et ultimativt nulpunkt på flere fronter serveres her andet af tre kapitler i 80'er-farceserien om Walter og Carlo. Det umage vennepar er denne gang ufrivillige statister i en ring af pensionster - ført an af Walters mor Viola - der smugler kaffe fra Sverige til Danmark. Kaffen er angivelig blevet umenneskeligt dyr af ukendte årsager.
Decideret outreret ringe
Hvor "Walter og Carlo - op på fars hat" trods alt besidder en anelse kitsch, kådhed og komik, er 2'eren decideret outreret ringe - og mere end dobbelt så skidt som sin forgænger. Men her gives trods alt ikke under karakteren 0.
Fælt, fælt, fælt
Plottet er ikke-tilstedeværende, charme og timing i den såkaldte komik kan man kigge forgæves efter, skuespillet er fælt, fælt, fælt - og de særlige "idéer" opfundet af Friis-Mikkelsen og Stephensen er mere bundløse end selv den mest pikante trusse.
Birolle-bisse i plettet netundertrøje
Som kuriositeter har man hentet Flemming "Bamse" Jørgensen ind som birolle-bisse i plettet netundertrøje og Jørn Hjorting som formand for pensionisternes OK-klub. Når det nu skal være, er disse to indspark lige ved at være filmens mest underholdende.
Pinligheds-faktor
Da den tåbelige idé med at lade handlingen delvis filme af den usynlige veninde Elly desværre ikke allerede er forsvundet i afløbet med stort skyl, bliver den her i 2'eren med eftertryk en pinligheds-faktor af den tåkrummende variant.
Outreret-sanseløs-idiotisk
Af skuespillere, der virkelig må have gjort vold på sig selv i dette makværk, kan nævnes: Kirsten Rolffes som outreret-sanseløs-idiotisk kaffeklubs-forkvinde og hhv. Jess Ingerslev og Erik Paaske som "svensk-talende" gangstere.
En succes
Filmen var stadig en succes blandt biografgængerne, om end tilstrømningen ikke var nær så overvældende som til 1'eren. Tre år efter tog man alligevel hele vejen til Amerika for at indspille seriens sidste kapitel. Ligesom i 1'eren præger Jan Glæsels farce-musik løjerne fra ende til anden.
Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1986, Danmark, Komedie, Farce, 83 min.
Dansk titel: Walter og Carlo - Yes det er far- Ole Stephensen (Walter van Heimvee)
- Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo Jensen)
- Kirsten Rolffes (Viola van Heimvee)
- Linda Laursen (Barbara)
- Flemming "Bamse" Jørgensen (Carlos svoger)
- Preben Kristensen (Georg)
- Kirsten Lehfeldt (Ulla)
- Thomas Eje (Croupier)
- Olaf Nielsen (Croupier)
- Jess Ingerslev (Larsson)
- Erik Paaske (Petterson)
- Claus Nissen (Louis)
- Gerda Gilboe (Dame i Rundetårn)
- Jørn Hjorting (Klubformand)
- Niels Sleimann (Mand på dræsine)
- Steen Stig Lommer (Arnold)
- Erik Stephensen (Mand ved kasse)
- Jan Holk
- Walther Jensen
- Torben Bille
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation