Der kom en soldat (1969)

Letfordøjelig og letkøbt eventyrkomedie, meget løst baseret på H.C. Andersens berømte Fyrtøjet-eventyr. I Peer Guldbrandsens gadedrenge-oversprælske iscenesættelse er der meget langt mellem opblomstringerne – de er reelt set overladt til den herlige rollebesætning.

En mægtig fidus

Willy Rathnovs soldat på hjemsendelse samles op af en fotomodel. Hun fortæller ham om en mægtig fidus, der kan gøre ham rig med det samme. Han skal bare lige igennem et par prøvelser i dybet på et forladt fort. Her vil han møde tre feje hunde (=pengeliderlige mænd) med store, større og endnu større briller.

I sus og dus

Og ganske rigtigt – ved et bord fuld af penge sidder hhv. Poul Bundgaard, Olaf Ussing og Karl Stegger på pengene. Men med en gun får soldaten hurtigt grunkerne med sig hjem, og det bliver begyndelsen til et liv i decideret sus, dus og damegymnastik. Fra sin base på et luksushotel lever soldaten livet.

Ekstravagant grimt

"Der kom en soldat" er i mange henseender primitivt venstrehåndsarbejde fra den stor-produktive Peer Guldbrandsen. Scenografien og kulisserne er ekstravagant grimme og klodsede, og meget af fremdriften i historien er tyndbenet bundet omkring soldatens libido og enhver heraf given lejlighed til at vise bare bryster.

Oceaner af fyldstof

Fyldstof er her oceaner af – bl.a. endeløse scener med "kinky" strippere på soldatens foretrukne natklub – og handlingen går rigtig meget i ring, uden at dette på nogen måde tilfredsstiller. I vid udstrækning til tonerne af Sven Gyldmarks jazzede tema i loop.

Bedst på rollelisten

Bedst på rollelisten er Morten Grunwald som håndlangeren, der bare gerne vil have lov til at slå på tæven, men gang på gang må vente. Også trekløveret Stegger/Ussing/Bundgaard har glimt af noget Olsen-banden'sk over sig – uden sammenligning i øvrigt.