Kys til højre og venstre (1969)
Mennesker mødes, og sød-bitter musik opstår i romantiske ind- og udviklinger på kryds og tværs af ægteskaber.
AMBITIØS RODEBUTIK
Ole Roos iscenesætter her yderst ambitiøst - men mindre vellykket - en række menneskeskæbner, der mødes og skilles på kryds og tværs af ægteskaber. Det kaster lidt flirts, lidt forelskelse og lidt sengegymnastik af sig, selvom etikken hermed får ridser i lakken.
Ingen fortløbende plotudvikling
Nogen egentlig fortløbende plotudvikling besidder "Kys til højre og venstre" ikke. Det er slet ikke, hvad filmen er interesseret i. Den vil det fragmentariske, det eksperimenterende og det labilt antydende. Filmoplevelsen bærer desværre præg af rod og rådvildhed snarere end elegance og ensretning.
Sprød spredning
I "handlingen" finder vi en sprød spredning af store danske skuespillere, der alle optræder i små eller mellemstore roller - herunder Poul Reichhardt, Paul Hagen, Ove Sprogøe og Karl Stegger. Ingen af dem får mulighed for at udfolde sig ret kreativt, idet filmen vedbliver at være mere interesseret i form end i indhold.
Obskur dekonstruktion
Smukt æstetiserede sort/hvide optagelser af både København og siden også sommerliv ved Esrum sø højner oplevelsen betragteligt - selvom også disse stilrene narrative elementer bevidst dekonstrueres af obskure, stressende lyde (fx umotiverede hamre-banke lyde). Musikken er tilsvarende avantgardistisk og er et af de sjældne indspark til dansk film af den seriøse komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1969, Danmark, Drama, Romantik, 88 min.
Dansk titel: Kys til højre og venstre- Birgitte Price (Betty)
- Peter Bonke (Jack)
- Jens Østerholm (Hugo)
- Poul Reichhardt (Edmund)
- Vigga Bro (Lizzie)
- Helle Hertz (Margot)
- Yvonne Ingdal (Ruth)
- Ove Sprogøe (August)
- Paul Hagen (Bartender)
- Karl Stegger (Togpassager)
- Poul Thomsen (Patient)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation