Rainfox (1984)

Esben Høilund Carlsen var en blandt temmelig få danske instruktører, der prøvede kræfter med krimigenren allerede i 1970'erne, og debutfilmen Nitten røde roser (1974) var både habil og (periodisk) spændende.

Ikke meget habilitet

Men i den anden ende af Carlsens - ikke så omfangsrige - instruktørkarriere finder vi heste-thrilleren "Rainfox", og hér skal man grave dybt for at finde ret meget habilitet, selvom fortællestilen og fotograferingen er både ambitiøs og udtalt anderledes.

Der er noget, der stinker

Den svenske galophestetræner Johan Ericson får snart nok at se til blandt sine flotte heste i Klampenborg. For der er noget, der stinker! Faktisk er der mistanke om både doping og aftalt spil hestene (og bagmændene) imellem, og da først Ericson selv begynder at grave lidt i dén affære, får han ørerne livsfarligt i maskinen.

En udvidet flirt

Imens har han en udvidet flirt med Solbjørg Højfeldts Anette Swan, der også har begge ben plantet i hesteverdenen, og han har en tro støtte i Leif Sylvester Petersens hestepasser Claude. Spørgsmålet er, om Ericson kan stå på mål, når kriminalpolitiet kommer på sagen...

Jammerlig første halvdel

"Rainfox" er helt jammerlig i den første halvdel, men vinder så en anelse terræn. Det sker i takt med, at der kommer bare lidt mere kød - og tiltrængt sammenhæng - på historien. Så bliver det også nemmer at nyde de sprøde valg af locations, bl.a. en udvidet klatretur i Bakkens rutsjebane-træskelet - i bedste Hitchcock-stil.

En mærkelig film

Göran Nilssons meget udtryksfulde og samtidig simple fotografering er i en liga langt over filmens manuskript - en ubalance, man kan leve med, når nu man gerne vil have en anelse vredet ud af denne mærkelige film. Skuespillet er egentlig godkendt, men rollerne stift skrevet. Musikanvendelsen er ikke voldsom.