Drengen der forsvandt (1984)

Denne alt for ukendte danske børnefilm er instruktør Ebbe Nyvolds eneste spillefilmsepos. "Drengen der forsvandt" er måske nok i sin præmis en smule kejtet, men den tålmodige tilskuer vil omvendt kunne lade sig forføre af en dejligt poetisk tilgang til 13-årige Jonas' møde med næsten-voksenlivet.

Cykler ud i sommerlandet

Jonas er så træt af, at forælderene altid skændes. Så en dag stikker han af hjemmefra – ganske enkelt. Han finder en gammel faldefærdig ladebygning som sin base, og herfra cykler han ud i sommerlandet og møder sin første kærlighed Lena – og den deprimerede, men elskelige ekspilot Tom.

En ny begyndelse?

Men efterhånden begynder Jonas at indse, at det nok ikke er helt smart at være dén forsvundne dreng, som er en af hovedoverskifterne i nyhederne. Måske kan hans tilbagevenden til kernefamilien betyde en ny begyndelse?

Meget flot personinstruktion

Ebbe Nyvold lykkes meget flot i sin personinstruktion, hvor både børn og voksne (særligt Ole Ernst) præsterer blændende og på et stort og troværdigt følelsesregister. Mads M. Nielsen er et fund i rollen som Jonas, ligesom Mille Reingaard er smukt afdæmpet som kærestepotentialet Lena.

Fænomenalt lydarbejde

Allerfinest poesi opstår i filmen ud af et slet og ret fænomenalt lydarbejde: Særligt naturens egne lyde, herunder vinden i træerne og fuglesangen i sommerskoven er en stemningsformidler, det smelter hjerter og sætter livet i perspektiv. Læg hertil Jan Weinckes følte naturfotografering, der virkelig indrammer den danske sommer smukt.

Fine til- og fravalg

"Drengen der forsvandt" har bestemt kejtede slagsider, men de overskygges positivt og markant af Nyvolds fine til- og fravalg. Kenneth Knudsens typiske 80'er-underlægning er meget fint doseret filmen igennem.