Honest Thief (2020)

Absolut intet kommer som en overraskelse i Liam Neeson-actionfilm gud ved hvilken i træk. "Honest Thief" lider først og fremmest under et jammerligt skrevet manuskript, hvor flertallet af replikker er decideret ynkelige (og forudsigelige), og hvor plotudviklingen er ussel.

Den helt store kærlighed

Liam Neesons professionelle bankboksrøver Tom Dolan kan bare det dér gylle med at tømme bankbokse for millioner uden at blive grebet af politiet. Men pludselig en dag møder han kvinden, der skal blive hans livs helt store kærlighed: Opbevaringsfirma-ekspeditricen Annie Wilkins.

Ned med nakken!

I kulissen er Dolan nu ved at lægge en plan for at melde sig selv til FBI og få en nedsat dom, så han kan koncentrere sig om kærligheden. Men det skal vise sig vanskeligt, for da to bøvede agenter først ser millionerne, beslutter de sig for at lægge dem i egne lommer - og så skal Dolan og kæresten selvfølgelig ned med nakken!

Venstrehåndsarbejde

"Honest Thief" består rent fysisk af 0 % fornyelse, 10 % visuel elegance, 15 % passabelt spil. Resten er reelt set blæver, men ret så underholdende blæver, når det nu skal være. Det undrer virkelig, hvorfor Neeson vedbliver at medvirke i denne filmtype - utrætteligt udfører han sit venstrehåndsarbejde uden at lægge nogen sjæl i sagerne overhovedet.

Ikke op til dans

Der kan man så heller ikke sige, at en film som "Honest Thief" byder op til svingom. Tværtimod er der meget lidt bevægelse, andet end klichéernes skvulpen i omtalte blævren - ekstraordinært tydeliggjorte i tåbelige biroller og i filmmusikkens evigt pumpende stemningsboosts.