Ilsa the Tigress of Siberia (1977)
I en sibirisk Gulag-straffelejr overlever kun en enkelt mand helvedet i 1953. To årtier senere søger han hævnen i Canada.
GULAGHELVEDE & KITSCH
Sammenhængende film:
Ilsa, She Wolf of the SS (1975)
Ilsa, Harem Keeper of the Oil Sheiks (1976)
Ilsa the Tigress of Siberia (1977)
Tredje og sidste Ilsa-film tager os til at begynde med til Sibirien. Her er den storbarmede Ilsa straffelejrleder uden nåde i Gulag 14, en lejr under Stalins styre. Fangerne dør som fluer - vel at mærke på de mest bestilske måder - og ud på aftenen smider Ilsa tøjet og har sex med sine medhjælpere.
Ansigt til ansigt
Helt ekstraordinært lykkes det en af fangerne at overleve, og to årtier senere står han ved et tilfælde igen ansigt til ansigt med Ilsa - i Canada. Men Ilsa er ikke sådan at løbe om hjørner med, og hun tager straks styringen igen. Om ikke andet har hun to meget virkningsfulde våben: Sine guns (bryster).
Fascinerende udstråling
"Ilsa the Tigress of Siberia" er et par nøk bedre end seriens midterste oliesheik-kapitel. I den trejde film er der trods alt noget af den fascinerende udstråling, som man blev blæst tilbage af i den første film i serien.
Jammerlig teknik
Teknikken er dog jammerlig - og mere end bare "ubehjælpsom", skuespillet er lattervækkende ringe, og plotudviklingen afgrundsdyb tåbelig. Alligevel overlever filmen på sine outrerede twists and turns.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1977, Canada, Gyser, Komedie, Erotik, 90 min.
Dansk titel: Ilse - hundjævlen fra Sibirien- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation