Piranha (1978)
Da voldsomt muterede og kødædende piratfisk slippes løs, er en række børn på sommerlejr oplagte ofre.
SYLESPIDSE FISKEGYS
Sammenhængende film:
Muligvis spradebasse-instruktøren Joe Dantes bedste film - som ret beset er en effektiv gyser og ikke ret meget komedie, som mange ellers gerne gør den til.
Helvede er løs
Da et par teenagere ved en dum fejl kommer til at lukke en ordentlig sending muterede piratfisk ud i det fri ved at tømme et hemmeligholdt bassin ud i et idyllisk flodsystem, siger det sig selv, at helvede snart er løs.
Blodet sprøjter
Piratfiskene nøjes nemlig ikke med at nappe, de bider, så blodet sprøjter og helmer ikke, før kun knoglerne er tilbage. Så hvad gør de glade børn og unge i en nærliggende sommerlejr? Første problem er at få dem orienteret i tide, og her er to voksne hele tiden et skridt bagud.
Gys under overfladen
"Piranha" er ikke nogen teknisk sofistikeret film, men i langt de fleste scener lykkes Joe Dante faktisk overbevisende med at formidle gysene under overfladen. Det er enkelt og virksomt, uden at det alt for ofte bliver decideret grafisk. Og fiskene ser vi stort set aldrig i fuld figur.
Enkle virkemidler
Jamie Andersons fotografering booster med enkle virkemidler de gåsehudsfrembringende situationer (vinklinger og vandspejlsnær kameraføring er yndede.) Som et plus er Pino Donaggios underlægningsmusik ikke overbrugt, til gengæld har piratfiskene deres helt egen stressende lyd!
Spil med indlevelse
Spillet er faktisk pænt og fuld af indlevelse i de skjulte farer i dybet og de enorme konsekvenser - hvis ikke finne-kræende hurtigst muligt bliver inddæmmet og får en gang gift. En særegen, sprød og finurlig filmoplevelse, hævet langt over niveauet i den selvstændige 3D-efterfølger fra 2010.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1978, USA, Science Fiction, Gyser, Drama, Børn på film, 94 min.
Dansk titel: Rædsler i dybet- Bradford Dillman (Paul Grogan)
- Heather Menzies-Urich (Maggie McKeown)
- Kevin McCarthy (Dr. Hoak)
- Keenan Wynn (Jack)
- Dick Miller (Buck Gardner)
- Barbara Steele (Dr. Mengers)
- Belinda Balaski (Betsy)
- Paul Bartel (Mr. Dumont)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation