Marked for Death (1990)

    En eksnarkobetjent opsøger familien for at få fred i livet, men en jamaicansk narkobande får ham modvilligt i aktion igen.


    EFTER BOGEN

    Helt reel og forventeligt dumsmart actionfilm med en veloplagt Steven Seagal som usårlig hævner på en jamaicansk narkobande. Absolut ikke stor filmkunst, men "Marked for Death" er action helt efter bogen, og filmen fungerer.

    Actiontræt betjent
    Seagal spiller den actiontrætte narkobetjent John Hatcher, der har besluttet af lægge dramaet på hylden til fordel for søsterens og niecens selskab.

    Kortvarig hjemlig hygge
    Men i den hjemlige hygge opstår hurtigt en situation, som Hatcher ikke kan undgå at involvere sig i: En voldelig jamaicansk narkobande under ledelse af den åndeligt mystificerede Screwface hærger nemlig byen – og ser helst Hatcher og hans familie under mulde.

    Potent idioti
    Masser af håndkantslag og høje spark, præcisionsskydning med lyddæmpede rifler og kørsel i brølende V8-klassikere: "Marked for Death" er ikke til at stoppe i sin umiddelbare og klichémættede skal af potent idioti.

    Formlen virker
    Det er en formel, der har sin helt egen senfirser/start-halvfemser-charme med alt, hvad det indebærer af stoflig action... i mere nutidige film er denne del erstattet helt og holdent af computerskabte effekter.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1990, USA, Action, Krimi, Biler på film, 93 min.

    Dansk titel: Dømt til døden
    Instr: Dwight H. Little Prod: Michael Grais, Steven Seagal, Mark Victor Manus: Michael Grais, Mark Victor Foto: Ric Waite Klip: O. Nicholas Brown Mus: James Newton Howard