Piger til søs (1977)

    Tre kvindelige konstabler smugles med på minelæggeren Falster, og det er noget, de mandlige matroser i al hemmelighed er svært begejstrede for.


    TIL HAVS MED TRØJEFILM NR. 3

    Sammenhængende film:
    Piger i trøjen (1975)
    Piger i trøjen 2 (1976)
    Piger til søs (1977)

    Det gik faktisk stille og roligt niveaumæssigt opad for "Piger i trøjen"-serien. Hvor den første film var tåkrummende hysterisk, bød den anden på en anelse morskab. Og med den tredje og sidste film, hvor pigerne har taget trøjen med til søs, er der faktisk en vis mening med galskaben.

    Mindre farcepræg
    Ikke at vi er oppe i de højere luftlag, men niveauforskellen mærkes først og fremmest på det langt mere nedtonede skuespil og en mere begrænset brug af farceindslag. Således ejer "Piger til søs" – trods sine helt åbenlyse mangler – en vis form for situationsfornemmelse.

    Blinde passagerer
    De tre konstabler Irmgard, Magda og Vibeke smugles med ombord på minelæggeren Falster, og det er lige noget, de mandlige matroser kan bruge. Men det må for alt i verden ikke komme Karl Steggers kaptajn for øre. Det skal dog vise sig vanskeligt at klare dén manøvre i bølgen blå, og i sidste ende kan kvinderne endda komme til at udfylde en vigtig funktion.

    Lige til at skylle ud
    Skuespillet er langt mere jordnært end i de to første film, og der er endda med lidt god vilje mulighed for en smule "identifikation" med de involverede. Det fortærskede liderlig matros-tema er dog lige til at skylle ud i havvandet, komplet med Lille Palles slibrige harmonikaspil.

    Passers næstsidste rolle
    Dirch Passer optræder i ganske få minutter med fast grund under fødderne (han er ikke med ude at sejle). Knap så latterligt højtråbende, men stadig en tynd rolle – hans næstsidste.

    Ikke mange roser
    Samtidskritikken noterede sig, at filmen var "Misbrug af marinen", havde "En tynd historie", at "Det er ikke engang sjovt", "Tandløse løjer" og "En slem vandgang". Mere venligt stemt lød det bl.a.: "Festlig dansk film" og "Bedre end de to forgængere".

    Fersk saltvandsmusik
    Genrespecialisten Ole Ishøy står for den ferske saltvandsmusik, der rigtig kan sætte det udpræget kønslige tema i svingninger. Som nævnt er Lille Palle "frisk" med harmonikaen, når bølgerne går højt ombord.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024