Tavshed (2014)

    En ung mand har sin nye kæreste med på sommerferie, da idyl og kærlighed konfronteres med farens alkoholisme.


    EN ØL PÅ TVÆRS

    Hæderlig socialrealisme fra Aarhus Filmværksted: Isabel Bilde instruerer her en lille fortættet historie om sommerlige teenagekys, der spoleres af voksen alkoholisme.

    Trængt kærlighed
    Det er det evigt aktuelle tema om svigt, der kredses om, og ikke uden kvaliteter. Filmen har fint fat om had/kærlighedsintensiteten mellem far og søn – i en vedkommende indramning af et ungt gåpåmod og en kærlighed, der ikke får lov at blomstre.

    Indebrændthed
    Men kortfilmen brænder alligevel ikke rigtig igennem. Hertil er den latente "øl på tværs" for dominerende i en lidt for uforløst atmosfære af indebrændthed.

    Den gode historie
    Filmen har således mere på hjerte, end den evner at udstråle. Den gode historie er markant til stede, og skuespillet er ikke ringe, men dialogen og den tekniske finish lader noget tilbage at ønske.

    Noget at arbejde på
    At filmen ikke har et lysegrønt håbefuldt tema er ikke en svaghed, tværtimod. Men her er stadig noget at arbejde på for at få det klamsvedte alkoholspøgelse ud over rampen.



    Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2014, Danmark/KortDok, Drama, Romantik, Teenagere, 22 min.

    Dansk titel: Tavshed
    Instr: Isabel Bilde Prod: Mariam Safwat Manus: Isabel Bilde, Mariam Safwat Foto: Mikkel Juel Gregersen Klip: Isabel Bilde, Mariam Safwat
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation