Moon 44 (1990)

Før tyske Roland Emmerich slog igennem i Hollywood med actionbaskere som Independence Day (1996) og Godzilla (1998) serverede han dette "pilotprojekt" på engelsk og med engelsksprogede skuespillere. Her bliver vist prøver på den duelige, men samtidig helt igennem kønsløse omgang med effekter og scenografi.

I det herrens år 2038

Vi befinder os i det herrens år 2038. Jorden er bare ikke noget skønt sted at opholde sig, ressourcerne er brugt op, og mennesket søger til fjerne måner og planeter i selvopretholdelsens tjeneste. En måne rig på ressourcer er den såkaldte Moon 44, og denne bliver omdrejningspunkt for et slag af episke dimensioner.

Ikke nogen ufarlig mission

Voldelige kriminelle og tekniske nørder tørner sammen i forsøget på at forsvare månen mod uønskede angreb, og det er bestemt ikke nogen helt ufarlig mission. Der er i hvert fald ingen, der kan høre dem skrige, når bølgerne går højt - og det gør de, skal vi hilse at sige.

Kun blik for teknikken

Emmerich har kun blik for den tekniske ekstravance i sit filmprodukt, og det former ret hurtigt en sci-fi-saga, der glider helt og aldeles af på overfladen. Der er ingen interessante personkarakteristikker eller kosmisk perspektiverende vinklinger. Til gengæld er her masser af bang-bang mellem kreativt udformet fremtids-isenkram.

Håndtamt manus

Ingen af spillerne er inspireret af det håndtamme manus, og det kan man sådan set godt forstå. Med forventeligt svulstig underlægningsmusik af Jerry Goldsmiths søn, Joel.