Nebel im August (2016)

Dette tysk-østrigsk koproducerede krigsdrama er på mange måder gået ufortjent under den helt store radar, for hér er der noget på hjerte i en formidling, som andre historiske dramatiseringer kunne lære rigtig meget af.

En følsom dreng

Romadrengen Ernst Lossa blivet placeret på et hjem for primært mentalt handikappede i Tyskland under 2. verdenskrig. Det går hurtigt op for den følsomme dreng, at de mange dødsfald blandt patienterne (både børn og vosksne) ikke er helt naturlige.

Medlidenhedsdrab effektueret

For nylig har de enkelte institutioner i det nazistiske rige fået besked på at effektuere medlidenhedsdrabene på stedet - i stedet for som tidligere at sende dem til et centralt henretettelsessted. Således også på Dr. Werner Veithausens sindssyge-institution, hvor Ernst forsøger at få dagene til at give mening.

Stor autoritet

Det er Sebastian Koch, der med stor og troværdig autoritet gestalter den vanskeligt sammensatte rolle som dr. Veithausen: På én gang glad for sine børn på institutionen, men på den anden side slet ikke bleg for personligt at stå for selektionen - hvem skal næste gang have den "lækre" hindbærsaft (som indeholder gift?)

Rørende og enkel

"Nebel im August" er en fascinerende, rørende og meget enkelt fortalt film, der lever højt på sit meget høje niveau af autenticitet og troværdighed. Børnene spiller blændende (ført an af Ivo Pietzcker som Ernst), ligesom de voksne har fuld føling med balancen mellem følelser og nazistisk stålsathed.

Ikke for meget musik

Et stort plus ved filmoplevelsen er desuden, at her ikke er meget underlægningsmusik til at smøre stemningerne ud over det hele - men det hindrer ikke, at filmen ind imellem tangerer noget ret melodramatsk og hermed kammer lidt for meget over i det esktremt-følelsesladede.