Chelovek s kino-apparatom (1929)

Dziga Vertovs lækkerbisken-æstetiske dokumentarklassiker er nok, hvad man i dag vil betegne som en hybridfilm: Altså i grænselandet mellem dokumentar og spillefilm. Ikke at "Chelovek s kino-apparatom" er decideret handlingsbåret, men den timelange film er heller ikke dokumentarisk klassisk i sit snit.

Kærlighed til mekanik

I bedste sovjetrussiske montage-stil drives filmen frem af en udtalt forkærlighed for moderne mekanik i form af køretøjer (biler, sporvogne, tog) og maskiner i al bred almindelighed (på fabrikker og blandt hårdtarbejdende mandfolk). Klippene er mange og ofte eksperimenterende (særligt udi rytme). Ind imellem går det bare hurtigere og hurtigere som direkte ekkoer af den travle storbyhverdag.

Æstetiseret til randen

Det er æstetiseret til randen og udtalt lækkert for øjet. Samtidig udgør "Chelovek s kino-apparatom" et både sovjetrussisk-historisk og metafilmisk ditto vidnesbyrd på tiden, lige inden tonefilmen slog igennem.

Unikke billeder

Dziga Vertov (dette er et kækt kunstnernavn, oprindelig hed han Denis Kaufman) har sat sin bror Mikhail Kaufman både bag og foran kameraet. Mikhail agerer nemlig den forjagede mand, der driver gennem storbyerne med sit kamera på stativ over skulderen - hvilket allerede på beskrivelsen danner de unikke billeder, filmen er så kendt for.