Phantom (2013)
En hyldet sovjetisk ubådskaptajn på randen af pension får en sidste - og skæbnesvanger - mission under den kolde krig.
DYK MOD DET UKENDTE
Ubåde er som udgangspunkt altid en god ramme for en filmfortælling. Her har vi det hele: Det mørke, ukendte dyb. Mærkelige lyde fra nær og fjern. Torpedoer på vej. Og ikke mindst klaustrofobien ombord i de meget trange gange og kahytter.
En ufarlig øvelse?
Ed Harris, David Duchovny og William Fitchner udgør det ledende trekløver i koldkrigsthrilleren "Phantom", der er baseret på virkelige hændelser. Her er Harris' kaptajn Demi på en sidste mission, der tilsyneladende er en helt ufarlig øvelse. Men han bliver snart klogere.
Hårrejsende og livstruende
For Duchovnys Bruni viser sig at være sendt af "højere magter", og han og hans håndlangere har egne planer med atommissilet ombord. Snart er missionen i dybet både hårrejsende og livstruende, mens de gode kæmper mod de onde.
Ubådens fysiske begrænsninger
"Phantom" er ikke ligefrem nogen svært ophidsende koldkrigsthriller, men filmen har alligevel sine øjeblikke af pæn intensitet. Alle herlighederne foregår jo i dybet, så variationerne over et kendt tema er begrænsede. Udnyttelsen af ubådens fysiske begrænsninger er dog rigtig pæn.
Pænt spil
Det hjælper meget på slugbarheden, at spillet er pænt - særligt fra Ed Harris, der giver mere af sig selv, end filmen reelt er gearet til, men har behov for. En anmassende og kedelig underlægningsmusik sætter dagsordenen gennem hele filmen.
Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2013, USA, Thriller, Historie, Drama, Biografi, Skibe på film, 98 min.
Dansk titel: Phantom- Ed Harris (Capt. Demi)
- David Duchovny (Bruni)
- William Fichtner (Alex)
- Lance Henriksen (Markov)
- Sean Patrick Flanery (Tyrtov)
- Kip Pardue (Yanis)
- Dagmara Dominczyk (Sophi)
- Jacob Witkin (Priest)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation