Hinterland [1] (2013)
I en walisisk kystby kommer en kriminalbetjent på flere spektakulære mordgåder, der involverer områdets lokale særlinge.
MORD I SMUK NATUR
Grundlæggende er her ikke noget nyt at komme efter: Første sæson af "Hinterland" er urklassisk britisk kriminalseriestof med alle genrens klichéer, inklusive en trist og ensom kriminalbetjent i hovedrollen.
Rids i lakken?
Men så alligevel, ridses der ikke lidt i lakken? Er der ikke en smule mere dybde i de walisiske mordgårder? Én ting er i hvert fald sikker: "Hinterland" inddrager lokalområdets fortryllende smukke natur med stor virkning.
Masser af mord
Kriminalbetjent Tom Mathias bor i en skurvogn på den yderste kyst og har mere end rigeligt at se til på den lokale politistation. Sammen med sine ihærdige kolleger kommer han endnu længere ud på land, mose, strand og mark: Selvom vi er et stykke fra alfarvej, er her nemlig stadig masser af mordere.
Vokser sig troværdig
Dramaet vokser sig mere troværdigt efter de første to episoder, hvor der også kommer tilpas meget mystik med i billedet. Hver episode udgør i øvrigt halvanden times afsluttet mordgåde.
Perfekt markedsføring
"Hinterland" er den helt perfekte turist-markedsføring for Vestwales: Ingen tvivl om, at her genereres gæster i dén retning. Richard Harrington er overbevisende i den sammenbidt hemmelighedsfulde hovedrolle. Til gengæld ærgrer den til tider alt for anmassende underlægningsmusik.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2013, Storbritannien, Krimi, Action, Drama, Seriemordere, Udl. tv-serie, Bjerge på film, 360 min.
Dansk titel: Hinterland [1]- Richard Harrington (Tom Matthias)
- Mali Harries (DI Mared Rhys)
- Hannah Daniel (DS Sian Owens)
- Alex Harries (DC Lloyd Ellis)
- Aneirin Hughes (Chief Supt. Bran Prosser)
- Matthew Gravelle (Wyn Bratton)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation