The Clovehitch Killer (2018)

Her er man tæt på at være helt oppe at støde i mødet med Duncan Skiles' uforligneligt underspillede seriemorder-thriller. "The Clovehitch Killer" sætter turbo på antydningens kunst og lykkes meget flot med at sætte sine uhyggeligt afventende stemninger i scene.

Ikke langt mellem lovprisiningerne

Teenageren Tyler er i høj grad underlagt sin altid glade og djærve spejderleder-far Donalds friske bemærkninger og forventninger. I det stærkt troende hjem er der ikke langt mellem lovprisiningerne, og alt ånder tilsyneladende fred, idyl og fordragelighed.

En ubehagelig mistanke

Men snart begynder Tyler at få hints i retning af en berygtet lokal seriemorders løbebane. Særligt da han finder sammen med den farvestrålende Kassi, der ved alt om Clovehitch-mordene, som de kaldes. Da Tyler i sin fars aflåste haveskur finder et mystisk polaroid-foto, begynder han at mistanke, at faren måske er morderen...

(Stil)bevidst leg med underspil

Den meget (stil)bevidste leg med underspil og kontraster i historie og skuespil er et fascinerende valg. Det fungerer, fordi hele filmproduktet er tunet ind på underdrivelserne, så det mærkes helt ud i udkantsscenerne af det skæve og sammensatte manuskript.

Enkle og korte scener

Når herlighederne begynder at spidse til, og spændingen stiger, kommer vi således aldrig ind i nogen ekstremsfære. Thrilleren lever højt på, at gysene og hemmelighederne får lov at arbejde sig stærkere gennem enkle og korte scener, hvor glimt af rædsler fortæller langt mere end et udpenslende modsvar.

Kredser om den varme grød

Her betyder det meget, at underlægningsmusikken hører med i underspillet og således sjældent gør noget større væsen af sig. Og den enkle og smukke fotografering, der kredser mere om den varme grød i rolige bevægelser end går visuelt i flæsket på potentielle katastrofer.

Fænomenal McDermott

Dylan McDermott er muligvis næppe set bedre. I rollen (med et twist) som den gennem-fantastiske familiefar med evigt kristent smil på læberne rammer han en nerve fuld af kontrast og uforudsigelighed. Og han får elegant modspil af unge Charlie Plummer som sønnen med mistanken.

Et narrativt kvantespring

Madisen Beaty er det tredje helt stærke skuespillerkort i fortællingen og leverer en fint afmålt præstation som sønnens nye, skæve og mystiske veninde. "The Clovehitch Killer" har én lidt ærgerlig slagside, og det er det narrative kvantespring, den tager hen imod slutningen, hvor der pludselig afviges unødvendigt fra formlen.