The Texas Chain Saw Massacre (1974)

Sammenhængende film:

The Texas Chain Saw Massacre (1974)

The Texas Chainsaw Massacre 2 (1986)

The Texas Chainsaw Massacre (2003)

The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning (2006)

Leatherface (2017)

Texas Chainsaw Massacre (2022)

Ikke uden grund en af alle tiders mest kultdyrkede gyserfilm: Tobe Hoopers "The Texas Chain Saw Massacre" skabte for meget få midler en ekstravagant hårrejsende gyser, der skræmmer og bliver siddende i kroppen den dag i dag.

Skingrende vanvittig blaffer

To søskende og tre af deres venner er på sommertur gennem de texanske landskaber, på jagt efter et familiegravsted. Men det begynder at gå alvorligt galt, da de samler en blaffer op. Han skal nemlig vise sig at være skingrende vanvittig og skærer både i sig selv og en af de unge, før det med hiv og sving lykkes dem at få verfet ham ud af bilen.

Motorsav i høje omdrejninger

Det er selvsagt lidt af en overrumplende overlevelse, men intet imod hvad der venter dem, da de gør holdt ved et øde beliggende hus. Bag dørene gemmer sig nemlig en yderst saveglad og syet-af-menneskehud-maskeklædt type, der uden ord, men med motorsaven i høje omdrejninger ikke viger tilbage for noget.

Ret fatalt

Det er ret fatalt, hvis først motorsaven er gået i kødet på vores unge uheldige helte. Herude på bøhlandet er der absolut ingen, der kan høre dem skrige. Og skrig får vi masser af, særligt hen imod filmens langstrakte og aparte klimaks.

Veldisponeret iscenesættelse

"The Texas Chain Saw Massacre" er i Tobe Hoopers veldisponerende iscenesættelse stort set fritaget for decideret grafisk vold. Det ville man måske ellers regne med, filmens titel taget i betragtning.

Antydningens kunst

Men det er klogt - og langt mere hårrejsende - at arbejde så konsekvent med antydningens kunst, som Hooper gør. Vi kan godt regne ud, hvad der foregår - og hårene skal nok rejse sig alligevel. Især i opløbet til mødet med Leatherface, som morderen kaldes, er filmoplevelsen altomsluttende uhyggelig.

Ætsende skræk

Arbejdet med kameravinklinger og lys og skygge former en ganske enkelt ætsende skræk, når de sagesløse unge mennesker nærmer sig - og går ind i - det faldefærdige og klamme hus midt ude i ingenting. Og et langt stykke ind i filmen arbejdes her også uden ret meget underlægningsmusik: Værsgo at høre dig selv synke klumper af skræk.

Tiltagende vulgært lydbillede

Senere i filmen bliver især lydbilledet langt mere vulgært, end godt er. En nærmest konstant støjende musik/brummetone-underlægning tager toppen af det rædselsvækkende og decimerer desværre ind imellem gysene til niveauet under det troværdige.

Hjernedøde udkantstosser

Vellykket er især skildringerne af de ekstremt hjernedøde udkantstosser, fra blafferen over Leatherface til mordernes hjælpere (og genoplivede, blege "lig", der suger blod!). De sagesløse unge spiller med troværdig frygt i de fleste scener.