Solo (1978)

Tony Williams, der også beriger vores filmverden med den habile gyser Next of Kin (1982), leverer her et meget jordnært romantisk drama. Når man altså ser bort fra, at en stor del af handlingen udspiller sig med luft under vingerne, om bord på forskellige flyvemaskiner.

Blaffer i luften

Den unge og kønne blaffer Judy er på solo-opdagelsesrejse i New Zealand, og hun kommer snart på farten med piloten Paul og hans teenagesøn Billy. Vel at mærke på farten i luften! For det er far og søns passion at istandsætte antikke fly - derfor er der dømt ultimativt billedskøn sightseeing med verdens bedste udsigt, krydret med en tiltagende forelskelse og lidt jalousi på tværs af generationer.

Bjergtagende billeder

"Solo" lukrerer først og fremmest på sine bjergtagende cinematografiske billeder af New Zealand set fra oven. Det er både smukt og rørende. Men det jordnære romantiske plot har også forcer, i og med at det aldrig bliver klæbrigt. Længe kredses der blot om den varme grød - med antydningens kunst.

Kejtet og jaloux teenager

Teenageren er både kejtet og jaloux - det er nemlig faren, som den unge blaffer er interesseret i. Men så kan knægten jo passende gøre oprør på sin egen "stilfærdige" måde, hvilket hurtigt kan blive farligt, da han ved, hvordan man giver et fly luft under vingerne.

Ingen ekstrem spændingskurve

Ikke en film med en ekstrem spændingskurve, men fin på sin egen stille facon (særligt når den ofte alt for dominerende (pop)musik helt udelades). Spillet er naturligt og helt uden sentimentalitet.