Shallow Grave (1987)

Don't turn your back on the law - the road might lead to a shallow grave. Sådan lyder filmens læresætning, i hvert fald i pr-materialet, men de fire unge kvinder i "Shallow Grave" kan faktisk også lære det på den hårde måde, da de på gennemrejse ved en lille by i Georgia ved et tilfælde ser den lokale sherif slå en kvinde ihjel efter et knald-gone-wrong.

Fire uheldige vidner

Sheriffen har under ingen omstændigheder tænkt sig at lade kvinderne slippe væk. De ved for meget! Så da de uheldige vidner tager benene på nakken, kan de være sikre på én ting: De har sheriffen i nakken, og han er ikke bleg for at fyre sin gun af.

Herligt kompromisløs

Man mærker tydeligt fra første scene, at "Shallow Grave" ikke just emmer af kvali-vare. Filmen er primitiv i mange facetter, herunder ikke mindst skuespillet. Men alligevel ejer produktet en vis fascinationskraft, der fører den frem over stepperne - bl.a. fordi den fatale historie om mord, kamp/flugt og samvittighedsløshed er herligt kompromisløs. Her er bare ingen kære daddy i bushen ud for lilleputbyen i Georgia. Her er man (sheriffen) vant til at slippe af sted med dårlig opførsel, og det er der i hvert fald ikke fire selvsikre storbykvinder, der skal komme og ændre på.

Selvsikker-slesk

Mason Darings underlægningsmusik er ind imellem hylende skinger i al sin ultra-enkelthed, men den udgør ikke et tapet og rummer trods alt en vis originalitet. Tony March er tilpas selvsikker-slesk som sherif-studen, der er overbevist om, at han er guds allerbedste gave til kvinder (hvad kameraets fokus på hans ekstraordinære brystkasse da også undestreger.)