Fractured (2019)

Skuffende fesen mystik-thriller, der ellers fyrer gevaldig op under "hvor gemmer sandheden sig"-klichéerne og centrerer handlingen omkring et (altid klinisk nedstirrende) hospital, hvor alt er strømlinet ad naturvidenskabens sti.

En frygtelig ulykke...

Sam Worthingtons stakkels kernefamiliefar Ray Monroe er ude for en frygtelig ulykke med sin datter ved en tankstation. Mens konen ser til, havner far og datter på et betondæk, og datteren har som minimum brækket armen.

Hvad er op og ned?

På det nærmeste hospital kommer der styr på sagerne, sådan da. For da Ray vågner efter at have taget sin en velfortjent morfar i venteværelset, er der ingen læger eller sygeplejersker - og senere også politifolk - der vil anerkende, at han overhovedet er kommet på hospitalet for at få behandling for andet end en flænge i ansigtet.

Er det hele en løgn?

Der findes altså ingen "kone og barn" - påstår de andre, men er det Ray, der er gakkelak, eller er der rent faktisk noget om alt det, Ray ser glimt af? Driver hospitalet en forretning, hvor (døde) mennesker handles? Hvad er op, ned og midt imellem?

Uudnyttet potentiale

"Fractured" udnytter langt fra de mystiske og pågående vanvids-anklager, som Ray Monroe bliver konfronteret med. Her havde man håbet på langt mere klaustrofobisk opbakning fra det filmteknisk tætpakkede, men effekterne glider af på det forventelige. Samtidig er der alt for meget underlægningsmusik, og den i forvejen sparsomme troværdighed kvæles i knæ af toner i sovs.