Det stora äventyret (1953)

Dokumentaristen og naturfilmeren Arne Sucksdorff vandt forståeligt nok flere flotte filmpriser for denne ekstraordinært spiselige fusions-dokumentar: "Det stora äventyret" fletter nemlig røde tråde ind og ud ad en slags handling, hvor dyr og mennesker mødes i både ven- og fjendskaber.

Uden sidestykke

Der er nemlig både "skadedyrene" - rævene, der stjæler landlivsidyllens høns - og "kæledyrene" - drengene i det svenske landskab har bl.a. en odder som tamdyr. Alle er de skæbner i Sucksdorffs fint sammenstykkede filmunivers, der ikke ligner noget andet udi dokumentar-regi.

Menneske- og dyreansigter

Allerførst og fremmest er filmen fænomenalt filmet - i Sucksdorffs egen sublimt æstetiske kameraføring. Fokus er på naturdetaljer, nærbilleder af menneske- og dyreansigter samt naturstemnimnger, som mange dokumentarister har svært ved at indfange. Her er lydarbejdet også et væsentlig bidrag til autenticiteten og magien.

Se, høre, sanse

Vi ser, hører og sanser således dette simple dyredrama, der i æstetik og formidling kan og vil så meget mere end den blotte gengivelse. Arbejdet med lys og skygge i døgnets og årstidernes vekslende stemninger er slet og ret unikt i Sucksdorffs kompromisløse optik, og Lars-Erik Larssons musik får i perioder lov at forføre uden at føre.