A Haunted House (2013)

Forventeligt overstyret, men også temmelig djærv og effen gyserparodi. "A Haunted House" serverer sin groft nedladende, udstillende og alt andet end politisk korrekte humor med en timing, så det ind imellem får englene til at synge.

En logisk forklaring?

Malcolm og Kisha er netop flyttet ind i deres drømmehus, da mystiske ting og sager begynder at udarte sig: Snart er den eneste "logiske" forklaring på mærkelighederne, at der bor en (ond) ånd i huset.

En åndelig besættelse

Det forklarer, hvorfor glas og møbler flytter sig af sig selv - og senere, hvorfor Kisha angivelig besættes af ånden. Alt sammen må parret og deres mere eller mindre duelige hjælpere nu forsøge at sætte en stopper for.

Et kors med lagerrum

De får bl.a. hjælp af den synske Chip (i en morsom birolle af Nick Swardson - krydret med en meget åbenlys seksuel interesse i Malcolm) og senere af en sort præst, der dog har sin helt egen idé om, hvad et stort glimmer-kors kan bruges til (opbevaring af et par baner narko).

Sjovt og stilsikkert

De skøre påfund står i kø for at overgå hinanden, men det uventede ved "A Haunted House" er, at den leverer varen både sjovt og stilsikkert. Genreparodien er således ikke uden reelle gys (med den evige mørke gang bag den åbne soveværelsesdør om natten).

Uden underlægning

Fordi det nu er en så åbenlys parodi på found footage-gysere er "A Haunted House" også stort set fritaget for underlægningsmusik. Det hele er jo nogle gustne optagelser, som en eller anden har fundet... Det styrker det aparte, at det ikke også underkastes gys, komedie og gru-toner.