Scary Movie (2000)

    En flok bøvede teenagere bliver jaget vildt af en kappeklædt seriemorder et år efter, at de har påkørt og dræbt en fodgænger.


    I FLÆSKET PÅ DUMHEDEN #1

    Sammenhængende film:

    Scary Movie (2000)

    Scary Movie 2 (2001)

    Scary Movie 3 (2003)

     

    Som klassisk eksempel på farce/komedie-maximum overdrive-teenagegyser står "Scary Movie" med begge sutter solidt plantet i Hollywoods muld. Det er en velafprøvet formel, men derfor kræver det stadig sine mænd, kvinder og en rigtig pæn portion timing at få film som denne til at sidde mere eller mindre lige i skabet.

     

    Metafilm på syretrip

    Med sine mange direkte og indirekte links til filmklassikere og filmoptagelser er "Scary Movie" samtidig en metafilm på syretrip. Filmfreaks vil finde det ekstra morsomt med de mange velkendte filmreferencer, men allersjovest er det, når kamearet bliver "aktivt". Her tænkes især på øjeblikket, hvor en af de unge hovedrolleindehavere tydeligt irriteret banker hovedet ind i et nærgående filmkamera.

     

    Ingen skarpe knive i skuffen

    Handlingen centrerer sig om en lille gruppe teenagere, der bestemt ikke har opfundet mange dybe tallerkner. Heller ikke når det kommer til at gennemskue, hvordan man ikke bliver slagtet af en seriemorder på fri fod. Det til trods for at denne morder bestemt heller ikke er den skarpeste kniv i skuffen (de skarpe knive er han bedre til at jage i ungt menneskekød.)

     

    Kækt og ungt

    Det er kækt, ungt og ind imellem også for smart, men man glæder sig især over de mange raffinerede detaljer, der så overbevisende indkapsler syretrippet - særligt når det hele kommer under bæltestedet. Filmen er som ventet underkastet en hel del musik, men den er også netop boostet, fordi det hele skal være overdrevet.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2000, USA, Komedie, Farce, Gyser, Teenagere, 88 min.

    Dansk titel: Scary Movie
    Instr: Keenen Ivory Wayans Prod: Eric L. Gold, Lee R. Mayes Manus: Shawn Wayans, Marlon Wayans, Buddy Johnson, Phil Beauman Foto: Francis Kenny Klip: Mark Helfrich Mus: David Kitay