Tunnel (2002)

    En toptrænet eksagent må strække sig til sit yderste for at redde et tog i en tunnel fra en iskold smykketyv og hans bande.


    FESNE ACTIONLØJER

    Daniel Baldwin både instruerer og spiller hovedrollen i dette direkte-til-video-actioneventyr. "Tunnel" giver Baldwins eks-specialagent Seale chancen for at bevise sit værd, da et tog fuld af sagesløse mennesker bringes til standsning i en tunnel.

     

    Diamanter for millioner

    Det er Kim Coates' superskurk Geary, der har trukket i nødbremsen. Hans plan om at slippe af sted med diamanter for millioner involverer nemlig at sprænge toget i luften. Kan Seale nå at gøre noget ved sagen og samtidig redde en række uskyldige?

     

    På et pænt niveau

    "Tunnel" er ikke helt så frygtelig, som den syner på forhånd. Man skal ikke altid lade sig narre af direkte-til-video-etiketten og den udvandede plotbeskrivelse. Ikke at Baldwins film på nogen måder hæver sig over det forventelige, men håndværksmæssigt er vi faktisk på et ret pænt niveau.

     

    Djærv skurke-rolle

    Samtidig fornøjes man af en rimelig djærv skurke-præstation af Kim Coates. Han lever sig i hvert fald ind i klichérollen, så det slår gnister. I det hele taget er "Tunnel" passabel lørdagsunderholdning trods sine åbenlyst fesne og forudsigelige skabeloner (og rigelige mængder underlægningsmusik.)



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2002, USA, Canada, Action, Thriller, Tog på film, 94 min.

    Dansk titel: Tunnel
    Instr: Daniel Baldwin Prod: Tony Johnston, Stephen Maynard Manus: Tony Johnston Foto: Daniel Vincelette Klip: Lisa Grootenboer Mus: David Findlay
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation