6. Trækning (1936)

En rigtig sprudlende 1930'er-farce, der bestemt har sine øjeblikke, men som også i perioder forfalder til en nærved hysterisk komik. Allerede fra starten bemærkes dog dén sprælske energi, der præger hele filmen: To drenge trækker "lodder" op af store bowler og læser filmfolk og medvirkende op – altså helt uden tekstpræsentation af credits.

Den store gevinst

Herefter sættes vi ind i de skæbner, der meget snart for alvor skal flettes sammen. Olga Svendsen og Schiøler Linck driver en viktualieforretning, men øknomien har det ikke så godt. Derfor er det mere end kærkomment, da parret vinder den helt store gevinst i 6. trækning: Nemlig 250.000 kroner.

Køres ned af stress

Det er Chr. Arhoffs stille og lidt forsagte lotterikollektor Julius Blomberg, der har "sørget for" gevinsten, og det skal han nu have så meget tak for, at det vender op og ned på hans liv. Og fordi Blomberg ikke har så meget gennemslagskraft, er han snart kørt helt ned af stress.

Gale streger

Samtidig udspiller der sig et drama, der kan betyde farvel til den nyfundne lykke: Sigurd Langbergs oversagfører Poul Høgh begynder nemlig at spekulere i viktualiehandlerne og deres penge – men forhåbentlig kan de nyriges søn, der er ansat hos Høgh, sætte en stopper for disse gale streger!

Raffineret Arhoff

I lange perioder er "6. Trækning" betagende melankolsk-afdæmpet, først og fremmest takket være en sjælden, sød og raffineret præstation af Chr. Arhoff som sommerfuglesamleren og enkemanden, hvis stille verden invaderes af det ny-rige og ny-lykkelige par og al deres larm. Arhoffs solosang hen over frokostbordet, hvor han bekender sin barndoms kælenavn "Julius Umuligius" er båret af oprigtighed.

Overdrevent brovtende

Som ventet er Olga Svendsen overdrevent brovtende, ligesom Schiøer Linck er til den ekstreme side – dog har de begge en række situationer med veltimet komisk sans. Pouel Kern har her en tidlig rolle som den unge jurist med "første-elskerpotentiale": Primært gnaven og irritabel bliver han ligeså stille blødt op af Julius' henrivende datter Karen.

Ung Buster Larsen

Bemærk Buster Larsen i dennes blot tredje filmoptræden som uopdragen teenage-nevø med stemmen i overgang, der fuld af fryd smider Julius i den skidne skovsø efter at have redet rundt på ryggen af ham i grov udnyttelse.

Det spøger

Meget tidstypisk i sine "grafiske klip" emmer "6. Trækning" af tidscharme. En "eventyr-sekvens" på viktualieparrets nyerhvervede gods giver Julius noget at tænke over, da det angivelig spøger i dén riddersal, hvor han har fået en seng at sove i. Ikke helt kedeligt fundet på.