The House That Jack Built (2018)
En intelligent seriemorder slipper af sted med en lang række mord på kvinder gennem tolv mareridtsagtige år.
ONDSKAB SOM KUNST
Lars von Trier er ikke blevet skamrost over en bred kam for sin første reelle gyserfilm, "The House That Jack Built". Tværtimod har der lydt meget kritik af den unødvendige grafiske vold - og mange har decideret følt væmmelse ved mødet med filmen.
Farver og nuancer
Ganske vist er Jack-filmen ikke Triers bedste, men man skal bestemt ikke underkende hverken formen eller de mange perspektiver, den afføder. Endnu engang formår Trier nemlig at skabe et filmunivers så fuld af farver og nuancer, at det lægger op til både dyb eftertanke og debat.
Intelligent seriemorder
Matt Dillon er strålende i den bærende titelrolle som Jack - den meget intelligente seriemorder, der hærger i USA over en periode på tolv år. Hans foretrukne offer er kvinder, og hen ad vejen bliver hans metoder mere sofistikerede. Men han taber også selvkontrollen, og det kan meget vel betyde enden på "legen".
Tolkninger og narrative greb
Hvis man kan undlade at tolke de mange "filosofiske voice-over-samtaler" mellem Jack og den mystiske (og stort set usynlige) Verge som prætentiøse, er man allerede et langt stykke i mål i sin modtagelse af Trier værk. Det er nemlig et af de mest vanskellige narrative greb, Trier anvender.
Ganske ligetil
Resten af handlingen er egentlig ganske ligetil: Rendyrkede gys, hårrejsende thrills, spændingskurver, der væver sig ind og ud af hinanden på spidsfindig vis. Der er ikke så mange "mystiske lag", som man ellers har oplevet det hos Trier - til gengæld blusser "The House That Jack Built" fuldt ud på det nervepirrende.
Begavet arbejde med lyd
Sædvanen tro arbejder Trier begavet med lyddesign og musik, og nogen egentlig underlægning på de sære begivenheder er vi heldigvis fritaget for. Hen imod slutningen præsenteres vi for på én gang gudesmukke og liv/døds-perspektiverende tableauer, som kun Trier kan præstere det.
Grund til at skrige
Bedst blandt Jacks ofre er Riley Keogh, der som den eneste virkelig får lejlighed til - og evner - at udstråle frygt, så det får de små hår til at rejse sig. Hun bliver også udsat for et ganske grufuldt eksperiment, skal det vise sig, så der er grund til at skrige.
Anmeldt i af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2018, Danmark, Frankrig, Sverige, Tyskland, Belgien, Krimi, Drama, Gyser, Seriemordere, 152 min.
Dansk titel: The House That Jack Built- Matt Dillon (Jack)
- Bruno Ganz (Verge)
- Uma Thurman (Lady)
- Sofie Gråbøl (Lady)
- Riley Keough (Lady)
- Jeremy Davies (Al)
- Marijana Jankovic (Student)
- Johannes Kuhnke (Man)
- Siobhan Fallon Hogan (Lady)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BD-N - Bedste skuespiller (Dillon)
- RB - Bedste visuelle effekter
- RB-N - Bedste skuespiller (Dillon)
- RB-N - Bedste film