The Goodbye Girl (1977)

Djærvt 70'er-typisk romcom, der blev en anmelderdarlig og prestige-filmprissluger. I dag oplever man nok mest "The Goodbye Girl" som partielt sød(laden) - historien holder ganske enkelt ikke niveau og driver ud i grænselandet Vammel.

Pisker af energi

Ganske vist spiller trekløveret i centrum af historien, så det pisker til alle sider af energi. Oscar-vindende Richard Dreyfuss er afgjort i sit es som den sære skuespiller, der bliver en klods om benet om danseren Paula og hendes 10-årige datter Lucy.

Ingen nem prøvelse

Skuespilleren gør nemlig retmæssigt krav på Paulas lejlighed, som han har fremlejer af Pauls eks, der skred fra den ene dag til den anden. Nu må trekløveret forsøge at finde sig i hinanden i den ikke videre store lejlighed, og det bliver bestemt ikke nogen nem prøvelse.

Meget forudsigeligt

Et af de mest drivende saftige problemer ved "The Goodbye Girl" er dens meget forudsigelige ud- og indviklinger - til trods for et kreativt skrevet plot og tilsvarende skæve personager. Den strålende spændingskurve i retning af omfavnelser og skibsbriks-dikkedik sent i handlingen er bare en tand for meget Hollywood.

En skuespillernes film

Dreyfuss får flot modspil fra Marsha Mason og - ikke mindst - debuterende Quinn Cummings. Når spillet rigtig gnistrer, er det svært at få armene ned. Og det er i høj grad en skuespillernes film med rige muligheder for udfoldelse. Dreyfuss spiller endda en art metarolle som (teater)skuespilleren med talent.

En bjørnetjeneste

Ind imellem fine New York-storbyperspektiveringer, men filmen er i vid udstrækning optager i studie. Dave Grusins pyssenyssede filmmusik gør handlingen en bjørnetjeneste.