Suspect Zero (2004)

    En seriemorder myrder andre seriemordere, og en FBI-agent med kronisk hovedpine er på sagen.


    RODET MORD-MYSTIK

    Tiltagende mystisk thriller: "Suspect Zero" vil meget gerne opbygge sin helt egen unikke stemning, men smører for tykt på og bliver delvis kvalt i sine egne narrative lag.

    Seriemorderen er løs
    En FBI-agent med kronisk hovedpine kommer på en svær sag, da en seriemorder både har et godt øje til ham og til andre seriemordere. Seriemorderne slår han ihjel på stribe, mens FBI-agenten bombarderes med meddelelser og hints i retning af mordene.

    Særlig stil
    I starten er filmens særlige stil temmelig inciterende: Morderens vanvid bygges flot op omkring et subtilt lydunivers (hans eget i filmen), mens billederne flakker i avantgardistisk inspireret vildskab.

    Vildskab og overdrev
    Men lidt som frygtet tager vildskab og overdrev til, og instruktør E. Elias Merhige plastrer mere til, end han ridser i kød og blod – som det ellers mærkes, at han gerne vil: "Suspect Zero" er nemlig en meget rå thriller, der stilistisk gerne vil lege med film som Se7en (1995).

    Fine præstationer
    Ben Kingsley præsterer overordnet fint som seriemorder med et indre kald, ligesom Aaron Eckhart også får noget ud af sin FBI-agentrolle. Men helt overordnet bliver det svært at tage filmen alvorligt, andet end på dét niveau, hvor det hele starter: Med et beundringsværdigt drive til at fortælle med et kunstnerisk øje.



    Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2004, Storbritannien, Thriller, Krimi, Mystik, Seriemordere, Gyser, 99 min.

    Dansk titel: Suspect Zero
    Instr: E. Elias Merhige Prod: Gaye Hirsch, E. Elias Merhige, Paula Wagner Manus: Zak Penn, Billy Ray Foto: Michael Chapman Klip: John Gilroy, Robert K. Lambert Mus: Clint Mansell