The Last of His Tribe (1992)

Tankevækkende historie, baseret på virkelige begivenheder. I starten af 1900-tallet opdager antropologen Alfred Kroeber, at der mod alle odds stadig findes en levende Yahi-indianer. Kroeber er den eneste i verden, der taler Yahiens sprog, og snart er indianeren, der lyder navnet Ishi, en verdenssensation i San Franciscos civilisation.

Svære traumer

Yahi-indianerne blev ellers - ligesom så mange andre stammer - plaffet ned på stribe af hvide amerikanerer, og Ishi har måttet gennemleve svære traumer - ikke mindst i bevidstheden om, at han er den definitivt sidste Yahi i verden, uden mulighed for at ændre på det.

Venlighed og tålmodighed

Ishi bliver mødt af både venlighed og tålmodighed, men ligeså meget civilisationens arrogance og manglende overbærenhed. Men i venskabet med Kroeber finder Ishi dén tryghed, der er så vigtig for at finde fodfæste i den for ham ganske nye verden.

Fuld af indlevelse

"The Last of His Tribe" byder på et rigtig fint tidsbillede anno 1911 - med masser af smukke, perspektiverende naturbilleder fra de landskaber, der engang var Ishis hjem. Jon Voight er meget velspillende og fuld af indlevelse i rollen som Alfred Kroeber - antropologen, der selv har en tuberkuløse-døende hustru liggende i sygesengen.

Følelsesladede scener

Lidt mere arketypisk "se girraffen"-præget er Graham Greenes portræt af Ishi, der må lære civilisationen fra grunden. Men både han og Voight har meget stærke og følelesesladede scener, der vidner om fænomenal føling med stoffet. David Ogden Stiers funkler på sidelinjen som lægen Saxton Pope.

Historisk definitivt

Det historisk definitive i på et tidspunkt at måtte viske en hel indianerstamme væk fra kloden behandles relativt delikat - og særligt hen imod slutningen er der smukke perspektiver på det følsomme drama. Så kan man kun ærgre sig over den udtalte brug af underlægningsmusik. Alt for sjældent udnyttes stilheden og ægtheden i naturens egne lyde.