Tom Brown's Schooldays (2005)
Livet er hårdt med mobning og hård afstraffelse på en kostskole for drenge og unge mænd i victoriatidens England.
KÆFT, TRIT OG MOBNING
Særdeles håndtam tv-filmatisering af Thomas Hughes' klassiske roman om Tom Browns skoletid i victoriatidens England. Hér hesker kæft, trit og mobning, og rektoren har ikke helt greb om tingene.
Poleret
Det er en poleret og temmelig uvedkommende tilgang, som instruktør David Moore slår an. Hverken Toms ankomst til og tilpasning på kostskolen - eller hans ufrivilligt hærdende møder med mobning og afstraffelse fremstår som andet end "sødt og venligt".
Rap over naller og baller
Jovist, det er barske løjer at blive drevet gennem manegen og få både rap over naller og baller (kun for at blive en tough teen hen ad vejen), men tv-dramaet er ren overflade, hvad glansbillede-fotograferingen og en nærmest evigt tilstedeværende stemnings-musik også slår fast.
Billedskøn, men uden niv
Alex Pettyfer (som året efter fik hovedrollen i Bond for Teens-filmen Stormbreaker (2006)) er nok en overbevisende billedskøn Tom Brown, men ikke med ret meget, der niver, når det kommer til troværdighed i det victorianske kostskolehelvede. Stephen Fry er filmens star, men heller ikke han har noget nævneværdigt at arbejde med. Både hans symaptiske og despotiske sider er uden aftryk i filmoplevelsen.
"Nære værdier"
Masser af hån og propre næver suppleres af mere "nære værdier", når Tom ind imellem får lov til at vise sit sande jeg uden at være presset ud i selvforsvar. Også disse værdier drukner dog i det alt for olierede.
Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2005, Storbritannien, Drama, Teenagere, Børn på film, Coming of Age, 93 min.
Dansk titel: Tom Brown's Schooldays (tv)- Alex Pettyfer (Tom Brown)
- Julian Wadham (Squire Brown)
- Stephen Fry (Dr. Thomas Arnold)
- Stephen Boxer (Mr. Smith)
- Gerald Horan (Bill)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation