Le fil (2009)
En ung mand vender hjem til sin mor i et naturskønt område ved havet i Tunesien, kun for at forelske sig i hushjælpen Bilal.
UDSPRING VED TUNIS
Det glade budskab ved grænseløs homoseksualitet er nået til den arabiske verden, nærmere bestemt nordafrikanske Tunesien: "Le fil" fortæller en universel historie om det forbudte, der får vinger.
Et godt øje
Da Marik vender hjem til morens hus ved havet i Tunesien, får han straks øje på den velskabte hushjælp Bilal. Men Marik er ikke åben om sin seksualitet, og han må ad omveje, før det ultimative udspring kan blive en realitet.
...om den varme grød
Heldigvis gengælder Bilal Mariks følelser, om end de to kredser længe om hinanden og den varme grød. Og mor og konventioner skal jo også lige bearbejdes.
Nordafrikansk frisind
Filmen er nærmest europæisk i sit frisind og som sådan overraskende og befriende. De løftede pegefingre og den forstokkede religiøse sammenbidthed er erstattet af en troværdig accept over en bred kam.
Pussenusset slagside
Historien får dog også en lidt uheldig slagside mod det lidt for pussenussede, når en meget flamboyant bøsse-fætter og et lesbisk par med børnekriblende æggestokke byder sig til og får den sommervarme luft til at emme af homofili.
Underspillet forhold
Så fungerer det underspillede kærlighedsforhold mellem de to mænd bedre, flot underbygget af en ærlig inddragelse af den fascinerende nordafrikanske natur.
Fordomme under opblødning
Claudia Cardinale er herlig som gammelmor med fordomme under opblødning, men det er først og fremmest i samspillet mellem de to unge mænd i hovedrollerne at filmen henter både den subtile og helt konkrete energi, ikke mindst den seksuelle.
Kammermusiktoner
Karol Beffas interessante filmmusik er holdt i klassiske kammermusiktoner og får sjældent lov til at stjæle billedet helt.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2009, Frankrig, Drama, Homoseksuelt tema, Romantik, 93 min.
Dansk titel: The String- Antonin Stahly Viswanadhan (Malik)
- Salim Kechiouche (Bilal)
- Claudia Cardinale (Sara)
- Driss Ramdi (Hakim)
- Ramla Ayari (Siryne)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation