Hold fingrene fra mor (1951)

Sammenhængende film:
Hold fingrene fra mor (1951)
Vores fjerde far (1951)

Den danske maler, tegner og forfatter Sys Gauguin skrev i 1951 manuskripterne til de to sammenhængende film om Lulu Vänner, alene-skilsmissemor til fire. Særligt den første film var vovet i sin skildring af en kvinde, der har gjort sig fra af sine mandspersoner, og filmene var tematisk en forsmag på Far til fire-filmene, som ASA-film lancerede to år senere.

Betagende lethed
Gauguins historie er præget af en betagende lethed. Uprætentiøs og langt fra det glansbilledlige. I skildringen af skilsmissemoren med fire unger legitimeres singlelivet i en tid, hvor fravalget af parforholdet bestemt ikke var normalt.

Tre forskellige fædre
De fire børn har tre forskellige fædre (to af børnene er tvillinger), og moren omgås alle mændene med største venlighed. Men da ungerne er ved at være godt trætte af forskellige mænds bejlinger til deres mor, stifter de den lille forening, H.F.F.M. – "Hold fingrene fra mor".

Privat paradis
Nu skal det være slut med fremmede elementer i deres private paradis. Den lille familie bor i en hyggelig kvistlejlighed i København, og snart må foreningen på arbejde, da en (ikke videre børnestemt) politiadvokat byder sig til med ægteskabshensigter.

Stor publikumssucces
"Kvik, indtagende og uprætentiøs Lystspilfilm" og "Fornøjeligt Pjank med søde Skilsmisse-Børn," lød det blandt de overvejende positive anmeldelser. Filmen blev i hvert fald en stor publikumssucces, hvorfor der også allerede senere samme år kom en efterfølger.

Negativ tv-anmelder
I en tv-anmeldelse af filmen i Ekstra Bladet i 1972 skrev Ole Schrøder til gengæld meget harmdirrende under overskriften "En slæbende trist dansk film": "Det er til at le og græde over, at udbuddet af tv-mulige danske film er så ringe, at man skal spilde tiden på et så udpræget ligegyldigt makværk som Hold fingrene fra mor. Sjældent har man set mage til mangel på liv og originalitet og især tempo. Den ynkelig historie slæbte sig over skærmen med tunge, klæge skridt."

Mor er den bedste i verden
Berthe Qvistgaard er på lidt af en opgave i hovedrollen som alenemor til fire (hun er den bedste i verden, som underlægningsmelodien af Sven Gyldmark, skrevet til filmen, lægger op til.) Qvistgaard lykkes dog ikke helt med at brænde igennem som troværdig single, men glider mere af på en krukket facon.

Naturlige unger
Til gengæld er børnene vidunderligt naturlige – med debuterende Lone Hertz som herlig frontfigur – og der er veloplagte birollepræstationer fra særligt Maria Garland. Ib Schønberg giver ikke meget væsen af sig, og så er det en kende tåbeligt at alle fædre (med undtagelse af Preben Mahrt) er ualmindelig gamle. Kvinder dengang faldt åbenbart bare for betydelig ældre mænd?

Mand nr. 4
Filmens manuskriptforfatter Sys Gauguin tegnede i øvrigt selv filmens farvestrålende plakater. Et af filmens fineste budskaber er, at det i virkeligheden slet ikke er så tosset det dér med at have mor for sig selv. Skæbnen (og moralen) vil dog alligevel arbejde hen imod, at mor finder mand nr. 4, så den fuldendte singleidyl var nok alligevel for barsk kost i 1951.