Torneranno i prati (2014)
En gruppe italienske soldater gemmer sig i skyttegravene under 1. verdenskrig i evig frygt for at blive sprængt i stumper og stykker af fjendes artilleri.
HEMMELIGHEDSFULDT
Veteraninstruktør Ermanno Olmi serverer her en særpræget smuk, men også temmelig teatralsk lille film om soldaterkvaler i skyttegravene under 1. verdenskrig.
Hysterisk flot
Filmen åbner med hysterisk flotte billeder af sneklædte bjerglandskaber i stærkt filtreret aftenlys. I det fjerne høres fjendens artilleri, og snart er vi krøbet med ned i skyttegraven, hvor en gruppe italienske soldater afventer situationen. Fjenden – og hermed frygten – rykker nærmere, og mændene gør status og selvransager i krogene, før det er for sent.
Fortættet atmosfære
Historiens fortættede atmosfære kan desværre ikke følge med billedsidens enestående magi. Begivenhederne under jorden er præget af en gammeldags og meget teatralsk fortællestil med fokus på den enkelte skæbne.
Ikke under huden
Men vi kommer slet ikke under huden og føler os således lidt snydt for den oplagte psykologiske kryben i den umenneskelige afventen på dødbringende skyts.
Eventyrligt smukt
Nærbillederne af lidende mænd er ganske vist præget af høj kunstnerisk fortællelyst og fejler rent teknisk ikke noget. Men det er de helt igennem eventyrligt smukke naturbilleder og det velafbalancerede lydbillede uden underlægningsmusik, man husker filmen for.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, Italien, Krigsdrama, Krig, Drama, Historie, Bjerge på film, 80 min.
Dansk titel: Greenery Will Bloom Again- Claudio Santamaria (Il maggiore)
- Camillo Grassi (L'attendente)
- Niccolò Senni (Il dimenticato)
- Andrea Di Maria (Il conducente di mulo)
- Francesco Formichetti (Il capitano)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation