The Smell of Us (2014)

Knap tyve år efter succes-ungdomsfilmen Kids (1995) vender 72-årige Larry Clark tilbage med en film, der kredser om samme tema, blot med Paris som kulisse.

Det hårde liv
Her lever en gruppe unge skateboardere det meget hårde liv: Flere af de unge mænd prostituerer sig dagligt blandt diverse og tilfældige ældre mænd, og stofferne flyder. Det er én stor og perspektivløs virkelighedsflugt, og det er denne dramatiske kerne, Clark rammer så flot med "The Smell of Us".

Ingen køn film
Det er bestemt ikke noget køn film. Både æstetisk og handlingsmæssigt er filmen én stor diffus gruppe flossede nerver – den ekstreme fatalisme og ligegyldighed, ja manglende respekt for livet, er hovedrolleindehaver.

Detaljerigdom
Clark er fuldstændig hensynsløs i sin skildring af dette miljø, og detaljerigdommen er enorm – også i mange af de detaljer, man helst er foruden.

Frastødende nærbilleder
Det alt andet end skønmalede billede af de unges sexliv – hvis man kan kalde det det – rummer ekstremt frastødende nærbilleder og bollescener blottet for nærvær. Homoseksualiteten, eller prostitutionen yngre og ældre mænd imellem, er et af filmens markante hovedtemaer.

Velformede torsoer
Det er tydeligt, at Clark forguder den unge teenagedrengekrop, hvilket kommer til udtryk i omhyggelige nærbilleder af velformede torsoer, perlende af sved fra diskotekets dunkende rytmer.

Konstant skæve
Men de utvetydeligt lækre ungtyrekroppe står i skærende kontrast til de konstant skæve og kønssygdomstruede hovedpersoner, der rager sig selv i skridtet for et godt ord (måske også lidt for mange gange!)

Rodløshed
Musik er der for meget af og i mange forskellige afskygninger, dog i flere henseender tåleligt som en del af skildringen af det rodløse makværk af et liv, som de unge vælger at leve.

Vildskab og storbynerve
Velspillet, frastødende og samtidig dragende – en ucharmerende filmoplevelse, men med kant, vildskab og storbynerve.