The Selfish Giant (2013)

Hjerteskærende i al sin enkelhed. "The Selfish Giant" har noget på hjerte og formidler ærligt en uundgåeligt mørk historie, baseret på Oscar Wildes forlæg.

Samler gammelt jern
Drengene Arbor og Swifty har det begge svært i skolen, og da de i perioder begge har karantæne, driver de omkring i Bradfords gader for at samle gammelt jern.

Livet på spil
Det sælger de til en skummel skrothandler, der hurtigt får drengene ind ad ulovlige kabel-sidespor, der i værste fald kan koste dem livet som følge af stærkstrøm.

Uudtømmelig energi
Socialrealistisk britisk med kant: Der er uudtømmelig energi i den omsorgsforkvaklede udstødelse af to unge sjæle, der får lov at passe sig selv fuldstændig uden opsyn.

Stiled, nærhed og ærlighed
Energien i historien udnyttes stærkest i den raffinerede fortællestil, der hylder stilhed, nærhed og ægthed i et effektivt narrativt trekløver. Således er vi fritaget for underlægningsmusik. Til gengæld summer de mange stærkstrømsledninger i udkanten af byen livligt – filmens egen oprigtige musik.

Kærlighed til heste
Lige under det kalkulerende, hvor hvert gram jern afregnes kontant eller med en fed lussing, huserer kontrasten i det jordnære portræt af Swiftys kærlighed til heste.

Udpræget dyretække
Han får chancen for at vise sin dyretække, da skrothandleren som sideforretning forsøger at tjene penge på en løbshest og desuden låner drengene hesten, når de kører rundt og samler gammelt jern.

Venskab med frustrationer
Et af de små problemer ved den intense historie er, at man næppe er i tvivl om, hvad vej den bærer. Det udelukker måske nok de vildeste følelsesudbrud, men hjerteligheden er til stede hele vejen i mål. Ikke mindst som følge af drengenes meget troværdige spil på både venskabets og frustrationernes præmisser.