In Darkness (2011)

145 minutter mener instruktør Agnieszka Holland, der skal til for at skildre kloakhelvedet under en polsk by for en gruppe jøder under 2. verdenskrig. Og lad det være sagt med det samme, det er mindst 45 minutter for meget, hvilket sætter sit kedelige præg på filmoplevelsen.

Potentielt sprængfarlig
Det er ellers en potentielt meget sprængfarlig historie, der ligger til grund. Baseret på virkelige hændelser føres vi nemlig ind i en polsk kloakarbejders kamp for at holde en gruppe jøder skjult mellem rotter og pøller. Det er ikke nogen hverken nem eller lækker opgave, men nazister kan narres, hvis bare man kender kloaksystemet godt nok.

Positiv overraskelse
En positiv overraskelse ved "In Darkness" er den relativt diminutive brug af underlægningsmusik. Agnieszka Holland plejer nemlig ikke at være bleg for at give den gas med violinerne, når en stemning skal have med den store overstregningstusch.

Mellemmenneskelige gnidninger
Men "In Darkness" evner desværre ikke at fremdrive den ellers oplagte klaustrofobi og frustration, der er forbundet med at være fanget i dybet. Filmen er mere fokuseret på at væve rundt i ikke særligt interessante mellemmenneskelige gnidninger – for hertil er karakteristikkerne af de involverede over og under jorden ganske enkelt ikke dybe nok.

Det hårrejsende udebliver
Så særligt hårrejsende bliver det ikke, hverken når nazisterne banker på, når en skræmt jøde skal nedkomme mellem pis og flydere, eller når det ene lig efter det andet glider forbi i kanalernes skidne vand.

Pletvis en form for nerve
Pletvis opstår en vis nerve, men mest ud af ingenting og aldrig i den større konteksts tjeneste. Og blandt de mange personager stortrives stereotyperne temmelig udpræget. I det hele taget en film, der ikke byder på ret mange overraskelser.