Terminator Genisys (2015)
En robot og et par modige mennesker af kød og blod sendes tilbage i tiden for at forsøge at pille lidt ved en ellers fastlagt dommedag og dens katastrofale følger.
GENBRUG ER GULD
Sammenhængende film:
The Terminator (1984)
Terminator 2: Judgment Day (1991)
Terminator 3: Rise of the Machines (2003)
Terminator Salvation (2009)
Terminator Genisys (2015)
Hæderligt, men også knastørt forsøg på at genoplive "Terminator"-filmserien med Arnold Schwarzenegger tilbage efter guvernørpausen: "Genisys"-actionbraget er stort anlagt, men uden opfindsomhed og dybde.
Savner dybde
Dybde, spørger du så – det er måske lidt meget at forlange af en helt igennem kommerciel action-science-fiction film. Ikke helt, og særligt ikke når der skeles til de den oprindelige films skæve charme, 2’erens eminent afrundende meta-psykosfære, 3’erens pumpende elegance og 4’erens overraskende kompromisløse fatalisme.
Lommefilosoferende
Sidstnævnte i øvrigt uden Arnold, der var på guvernørferie. Hans genkomst i denne femte film i serien er således ikke nok til at puste liv i robot-sfærerne, men hans særlige karisma er alligevel et plaster på såret i en historie præget af en alt for udpræget tør og lommefilosoferende stilstand.
Etiske overvejelser
"Terminator Genisys" er hverken en handlingsmæssig forgænger eller efterfølger, men snarere en fabuleren over de store etiske overvejelser, der måtte opstå i ebben og floden af dommedag.
For/nu/fremtid
Således bruger filmen alt for meget tid på at forklare fortiden, nutiden og fremtiden i den særligt terminator’ske kontekst, og det bliver på bekostning af dén rå og saftige fremdrift, man ellers med god grund kunne have forventet sig af en 2015-opdatering.
Svulstigt format
Ikke at filmen er uden action: Her er bestemt mange velkoreograferede scener bygget ind i det svulstige 3D-IMAX-format, men manuskriptet tillader ikke nogen særlig interessant kontekst. De enkelte begivenheder er hermed flotte uden at bide fra sig.
Humor efterlyses
Der trænges i dén grad til både mere drama og humor – de mange fesne diskussioner om ret og vrang i menneskehedens tjeneste er uinteressante og desuden stift spillet af Emilia Clarke, Jai Courtney og Jason Clarke som det lille trekløver af (vistnok) menneskelige islæt.
Genbrug er guld
Schwarzenegger bidrager som nævnt med lidt udstråling, men rollen er genbrugt snarere end fornyet, selvom der spilles på den "naturlige" ældning af robottens menneskevæv.
Rendyrket effektfilm
Helt som ventet er "Terminator Genisys" en rendyrket effektfilm, særligt bistået af billede- og effektformatets overstyring. Men også lyd- og musiksiden er ekstremt voldsom, mere end det huskes fra de tidligere film.
Flere efterfølgere på vej
I seriens kontekst en svag film, men som enkeltstående underholdning stadig passabel. Der lægges klart op til flere efterfølgere (filmen her er tænkt som den første i en ny trilogi). Lad os håbe, at der kommer lidt mere kød på sagerne hér!
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2015, USA, Science Fiction, Action, Eventyr, Biler på film, 126 min.
Dansk titel: Terminator Genisys- Arnold Schwarzenegger (Terminator)
- Jai Courtney (Kyle Reese)
- J.K. Simmons (Det. O'Brien)
- Emilia Clarke (Sarah Connor)
- Jason Clarke (John Connor)
- Byung-hun Lee (T-1000)
- Sandrine Holt (Det. Cheung)
- Courtney B. Vance (Miles Dyson)
- Michael Gladis (Lt. Matias)
- Douglas M. Griffin (Garber)
- Anthony Michael Frederick (Lead Cop)
- Griff Furst (Agent Burke)
- Afemo Omilami (Perry)
- Gregory Alan Williams (Det. Harding)
- Matt Smith (Alex)
- Nathan O'Neil Smith (Officer Schanker)
- Christopher De Stefano (Civilian)
- Kerry O'Malley (Kyle's Mom)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation