Bosch [1] (2014)
En kriminalbetjent får en ubehagelig mordgåde under huden, da en seriemorder flygter for øjnene af ham og fortsætter sine ugerninger.
MØRKT OG STILRENT
Mørkt og stilrent føres publikum rundt i Los Angeles med kriminalbetjent Bosch som kyndig guide: I den enorme storby er der nok at se til for politiet, men særligt én seriemorder får korpsets bevågenhed.
Åleglat forbryder
Man har ellers fået sat morderen fast, da han snedigt undslipper og fortsætter sine ugerninger. For Bosch bliver det nu en personlig sag at få fat i den åleglatte forbryder igen.
Fin fokus
Seriens første sæson er præget af fin fokus – på personerne, storbyen, uhyggen. I de bedste scener smelter begivenhederne sammen med æstetikken og former en helt igennem troværdig atmosfære.
Genreklichéer
Her er også levnet plads til genreklichéer, andet ville næsten også have været mærkeligt, men hverken privatlivs- eller politikendingene tager styringen, kun i ganske få sammenhænge driver det hele lidt for meget ned ad tv-skærmen.
Jordnær betjent
Titus Welliver gør en god figur som en forfriskende jordnær kriminalbetjent. Godt nok har han sine mørke sider, men de figurerer lidt mere i baggrunden.
Oprigtigt lydbillede
Herligt oprigtigt lydbillede uden ret meget underlægningsmusik. Dét lagt sammen med den kræsent kredsende storbyæstetik former en stærk første sæson med gode udviklingsmuligheder.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2014, USA, Krimi, Drama, Seriemordere, Udl. tv-serie, Biler på film, 450 min.
Dansk titel: Bosch [1]- Titus Welliver (Harry Bosch)
- Jamie Hector (Jerry Edgar)
- Amy Aquino (Lt. Grace Billets)
- Lance Reddick (Irvin Irving)
- Sarah Clarke (Eleanor Wish)
- Madison Lintz (Maddie)
- Troy Evans (Det. Johnson)
- Mimi Rogers (Honey Chandler)
- Veronica Cartwright (Irene Saxon)
- Abraham Benrubi (Rodney Belk)
- Shawn Hatosy (Johnny Stokes)
- Scott Wilson (Dr. Gyout)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation