Mr. Morgan's Last Love (2013)

At kærlighed ingen alder kender er velsagtens en sandhed uden modifikationer? Mindst som du venter det, og bedst som du troede at...

Et bristet hjerte
Mr. Morgan er på tærsklen til de firs og enkemand med et bristet hjerte. Efter et langt liv i Paris med den helt store kærlighed, er den aldrende amerikaner på vej til at blive rigtig deprimeret.

Smittende interesse
En dag render han tilfældigt ind i den unge Pauline, der helt umiddelbart klæber til ham og udviser en utvetydig interesse, som det er svært ikke at blive smittet af.

Mismodet vækkes
Og Mr. Morgan bliver da også både rørt og beæret, men det spirende et-eller-andet vækker også mismodet i ham, og han forsøger at selvmedicinere sig med en overdosis...

Ikke venligt stemt
Det mislykkede selvmordsforsøg tvinger de to amerikansk bosiddende børn til Paris, og de er bestemt ikke venligt stemt over for farmands "affære" med den unge Pauline.

Personlig integritet
Spørgsmålet er, om børnene skal have lov til at sætte dagsordenen? Næppe, da både Mr. Morgan og Pauline er eksperter i at sætte grænser og besidder stærke personlige integriteter.

Livets smerte
Filmatiseringen af Françoise Dorners roman er i de stærkeste scener pletskud i kærlighedens og livets smerte. Hér kommer en skøn og rolig fortællestil begivenhederne til gode: Filmen er omhyggelig og særdeles jordbunden.

Universelt livsklogt
Sentimentalitets-fælderne ligger dog hele tiden på lur med blottede tænder, og vejret holdes i håbet om, at den universelt livskloge historie styrer udenom.

Gennemsympatisk
Og det lykkes næsten den tyske instruktør Sandra Nettelbeck. Men kun fordi Michael Caine i kraft at sit gennemsympatiske hovedrolleportræt overtrumfer det sødladne og glimtvis lidt for fantasifulde kærlighedsplot.

Som umulige teenagere
Clémence Poésy er i rollen som Pauline bedst, når hun skal sætte sig igennem, særligt når Mr. Morgans børn opfører sig som umulige teenagere, og Justin Kirk overbeviser som først arrogant, så forstående amerikanersøn. Gillian Anderson har få, men fine øjeblikke som flabet datter uden engagement.

Med brede strøg
Den "yndige" underlægningsmusik er penslet på med brede strøg, dog ikke i en decideret kvalmende nuance, hvilket også ville have givet filmen det sentimentale nådesstød.