The Condemned (2013)
Russiske mordere sidder fængslet langt ude i ødemarken midt i en skov på størrelse med Tyskland.
INDESPÆRRINGENS PSYKOLOGI
I hjertet af en russisk skov på størrelse med Tyskland ligger et fængsel, der udelukkende huser mordere. Med 700 km til nærmeste by er der ikke den store risiko for flugtforsøg.
Ærligt og jordbundet
Dokumentarfilmen skildrer ærligt og jordbundet de mildt sagt klaustrofobiske forhold i særligt det lukkede afsnit af fængslet. Efter at Rusland i 1996 afskaffede dødsstraffen, er der endnu strammere regler for, hvad livstidsfangerne må. De må fx ikke ligge i deres seng i dagtimerne og er i deres celler 23 timer af døgnet.
Indespærringens psykologi
Med en fin inddragelse af den omkringliggende ødemark – der jo i udtalt grad strækker sig endeløst – perspektiveres indespærringens psykologi meget flot med friheden.
Ikke-fordømmende
Få og korte interviews med en lille håndfuld indsatte maler ugerningerne på væggen uden at udpensle. I det hele taget er dokumentaren præget af en behagelig og ikke-fordømmende fortællestil. Opgaven er helt gennemført at agere fluen på væggen.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2013, Storbritannien, Dokumentar, Fængselsfilm, 80 min.
Dansk titel: De fordømte- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation