Krigen (2015)

Veldrejet, intens og barsk dansk krigsdramatik: Tobias Lindholm følger her op på sin stærke Kapringen (2012) med den nærmest evigt højaktuelle "Krigen".

Moderne krigsgru
Filmen fortæller en troværdig historie om et moderne krigshelvede på flere niveauer – som oplevet midt i kampilden og fra sidelinjen, hvor familien hjemme i Danmark lider afsavn.

Begrundet mistanke
Og krigen får en ekstra dimension, da den afføder en begrundet mistanke om, at Helmand-kompagnichef Claus Michael Pedersen er skyld i civile drab og hermed sendes hjem til Danmark for at blive centrum i en retssag.

To krige
Filmen er således inddelt i to forskellige krige – den reelle fysiske krig, hvor vi starter blandt soldaterne i de støvede landskaber, mens de rydder miner og kommer tæt på de civile, på godt og ondt.

Nervepirrende
Filmens anden krig er endnu mere psykologisk end kamphandlingerne: Claus' retssag er nervepirrende og tilsyneladende umulig at vinde – anklageren har ganske enkelt en alt for god sag.

Højspændt
Tobias Lindholm lykkes overbevisende i begge faser af sin højspændte film. Krigshandlingerne er fortalt uden omsvøb og i et helt igennem velafstemt lydbillede, hvor underlægningsmusikken er begrænset til få og distancerende brummetoner.

Råt for usødet
Det er råt for usødet og i flere henseender nærmest dokumentarisk i snittet – og herefter former den hjemlige retssags helvede en endnu mere krybende intens nervepirring.

Mental spændetrøje
Skildringen har hér fokus på den mentale spændetrøje, som både anklagerne og uvisheden udgør, og selve retslokalets sterilitet er markant indfanget i både lys- og lydbillede.

Stærk opbakning
Der er stærk opbakning fra birollerne særligt i retssalens neonlys: Søren Malling træder dybt troværdigt i karakter som Claus' forsvarer, ligesom Charlotte Munck præsterer elegant bedrevidende som anklageren.

Improvisationens kunst
Tuva Novotny er uden sidestykke som Claus' aleneladte kone – med en lille flok meget velinstruerede unger (her viser improvisationens kunst sig meget anvendelig, og det stive spil udebliver helt).

Tungt prøvet
Pilou Asbæk er overbevisende i den tungt prøvede hovedrolle. Hele følelsesapparatet er på prøve, men det meste af det foregår oppe i hovedet. Som ledende soldat – og familiefar – ligger det ikke til ham at vise de store følelser.