Happy Gilmore (1996)

Slapstick-genrens moderne "mester", Dennis Dugan, har spyttet denne type film ud på samlebånd - med stort set samme fladpandede niveau. "Happy Gilmore" er dog lige en tand værre end så meget af det andet, og det er virkelig hårdt at lægge øjne og ører til!

Tarveligt niveau

Adam Sandler - i denne film tarveligt komisk talentløs - giver den gas som hockeyspilleren Happy Gilmore. Han er blevet vraget på grund af sine ultravoldelige tendenser. Gilmore kan bare ikke styre sit temperament!

Alle tiders gok

Men en dag giver han en golfbold alle tiders gok, og den professionelle golfverden inviterer ham straks som den helt store turnerings outsider. Det skal vise sig, at Gilmore kan noget med en kølle, til stor fortrydelse for de rigtige professionelle.

Ingen tæft eller timing

Dugans iscenesættelse ejer ikke for fem flade øres komisk tæft og timing. Replikkerne (til dels skrevet af Adam Sandler selv) serveres 100 % uden glimt i øjet: Stift, uden indlevelse og velsagtens grænsende til det talentløse. Sandlers underspil er i hvert fald meget svært at holde ud i halvanden time.

Stiller sjovest

Sjovest er Ben Stiller - i en ukrediteret birolle som plejehjemspasseren med sadistiske tendenser. Rigelig (flad) underlægningsmusik sætter komedien i "den rette stemning" fra første scene.