Le château de ma mère (1990)

Sammenhængende film:

La gloire de mon père (1990)

Le château de ma mère (1990)

Indspillet samme år som sin (bedre) forgænger, fortsættes her det virkelige livs eventyr som oplevet gennem 11-årige Marcels øjne. I sin barndom havde den senere storsælgende forfatter, Marcel Pagnol, sine lykkeligste stunder sammen med familien i sommerhuset i Provence.

Den første forelskelse

Nu vender familien endelig tilbage - for til at begynde med har Marcel været grundigt frustreret over at måtte undvære sine bjerge, og ikke mindst vennen Lili. Da først påsken og siden sommeren indfinder sig, oplever Marcel også sin første tilnærmelsesvise forelskelse - i den lokale og stærkt dannede Isabelle.

En krølle på halen

De to film er begge baseret på Pagnols barndomserinderinger og hænger uløseligt sammen. Der er dog en markant forskel i graden af intensitet på den første og anden film. Hvor "La gloire de mon père" lynede af ægthed, humor og markant detaljeringsgrad, er "Le château de ma mère" mere en krølle på halen, hvor stemningerne opsamles og afrundes.

Knap så frodig

Der er stadig masser af glimt i øjnene, men den første films mange stjernestunder er hér afløst af det mere forudsigelige, og skuespillernes udfoldelsesmuligheder er ikke nær så frodige.

Fin atmosfære

Stadigvæk en fin og atmosfæremættet film, hvor de "farlige" familiescener med genvejen langs kanalen udgør det største drive, mens Marcels sommerforelskelse står mere vagt. Igen er her masser af underlægningsmusik, der forstærker filmenes slagsider i retning mod det sentimentale. Afrundingen, hvor hele Pagnols (voksen)liv sættes i perspektiv, bliver noget stakåndet - i tråd med denne anden films lidt for opremsende stil.