Mrs. Lambert Remembers Love (1991)

Sønnike Charles instruerede her farmand Walter Matthau i et tv-melodrama om svigtende hukommelse, hjertet på rette sted og barnets tarv: "Mrs. Lambert Remembers Love" har gode kort på hånden, men forvalter dem ualmindelig ringe.

Bedstemor uden slag i

Ellen Burstyn kan opleves som bedstemor uden ret meget slag i. Hun har igennem mange år taget sig kærligt af sit barnebarn, Jared, der ikke har andre steder at bo, efter at hans far døde. Andre familiemedlemmer kunne måske godt overtales i retning af forældremyndigheden, men kun hvis der er masse af jord, penge og andre goder at hente.

Mister sin hukommelse

Men nu er fru Lambert ved at miste sin hukommelse, og det opfanger de emsige myndigheder straks. Hvis ikke Lambert skal miste sit kæreste eje, og Jared hermed havner i kløerne på sin væmmelige onkel med hentehår, føler hun sig nødsaget til at tage flugten. Problemet er bare, at hun dårligt kan huske, hvor hun kører hen.

En kærlig sjæl

Heldigvis er der hjemme på villavejen en rigtig kærlig sjæl, der kan tænke klart. Walter Matthaus Clifford Pepperman træder i karakter, og da man endelig har lokaliseret, hvor bedstemor og barnebarn befinder sig, kan det i sidste ende blive Pepperman, der må tage sig af barnet.

Ubehjælpsomt

Tv-filmen er både ubehjælpsomt produceret og spillet, og helhedsoplevelsen er billig. At de forudsigelige begivenheder tilmed udvikler sig vammelt og rørstrømsk til tonerne af Lee Holdridges honning-klæbrige underlægningsmusik, gør blot filmoplevelsen endnu mere ekstrem-melodramatisk.

Uskønt

Bedst udfolder handlingen sig i den første halve times tid. Her er der endnu en vis samling og styring på begivenhederne. Men herfra går det kun i en retning, og det kan bedst karakteriseres som uskønt.