Romance & Cigarettes (2005)
Da en familiefar bliver smidt ud af sin kone, starter en lang selvrangsagelsesproces, der måske med lidt held i sidste ende kan gøre ham til et bedre menneske.
SKÆVE SMIL
Folk, der får krampe i de kunstige smilehuller, når de hører ordet "musical" vil normalt forsøge at undvige genren helt. Men selvom denne film til dels lyder genren, er den langt fra en musical i klassisk forstand.
Bryder ud i sang
James Gandolfini og Susan Sarandon bryder ganske vist ud i sang undervejs i John Turturros skæve "Romance & Cigarettes", men for det første forekommer det sjældent, og for det andet er handlingen helt uhøjtidelig, når det kommer til omgangen med sang og musik.
Alvorlig overvejelse
Da familiefaren Nick Murder bliver smidt ud hjemmefra er det med at gøre sig nogle alvorlige overvejelser. Han må vælge mellem det trygge på hjemmefronten eller den rødblonde elskerinde. Og det er i disse små og store filosofiske øjeblikke, at Nick og co. bryder ud i sang – mere som et sværmerisk element end som en egentlig musical'sk leflen.
Bittersød dramatik
I helheden fylder disse elementer måske 10-15 %, resten er helt reel og bittersød komisk dramatik i hjertet af en arbejderklassefamilie i New York. Her får Gandolfini det optimale ud af hovedrollen som den selvforskyldt forslåede Nick i en lige dele sympatisk og ynkelig rolle – lige til filmens sidste scene udvikler han på karakteren, så den til sidst er fuld af hjertelig varme.
Husmor i affekt
Susan Sarandon er overbevisende som husmor i affekt, men med mulig opblødning, og Kate Winslet har en af de desværre alt for få roller, hvor hun for alvor føler sig tilpas: Som beskidt bitch og grænseoverskridende benspreder. Sang- og dansescenerne er ikke præget af en vulgært farvestrålende koreografi, men er igen fint tilpasset filmens generelt jordnære tone.
Anmeldt i 2015 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2005, USA, Drama, Komedie, Romantik, Musical, Biler på film, 105 min.
Dansk titel: Romance and Cigarettes- James Gandolfini (Nick Murder)
- Susan Sarandon (Kitty Kane)
- Kate Winslet (Tula)
- Steve Buscemi (Angelo)
- Bobby Cannavale (Fryburg)
- Mandy Moore (Baby)
- Mary-Louise Parker (Constance)
- Aida Turturro (Rosebud)
- Christopher Walken (Cousin Bo)
- Barbara Sukowa (Gracie)
- Elaine Stritch (Nicks mor)
- Adam LeFevre (Fruitman)
- David Thornton (Urologist)
- John Turturro (Male Dancer/Singer)
- Tony Goldwyn (Kitty's First Lover)
- Katherine Borowitz (Choir Lady)
- Eddie Izzard (Gene Vincent)
- Cady Huffman (Dancer)
- Amy Sedaris (Frances)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation