The Russian Woodpecker (2015)

Storpolitisk og elektrisk ladet ukrainsk dokumentarfilm, der via sin kontaminerede og delvist kugleskøre hovedperson går i kødet på Tjernobyl-katastrofen og Rusland/Ukraine-krisen med helt egne (konspirations)teorier.

Den mystiske lyd
Titlen "The Russian Woodpecker" refererer til dén frekvenslyd, der i mange år undrede det meste af verden. Man kunne spore lyden til hjertet af Sovjetunionen, men hvor kom den egentlig fra, og hvad betød den?

Voldsom bestråling
Filmens determinerede dokumentarist blev som barn voldsomt bestrålet, da Tjernobyl eksploderede. Måske derfor har han ikke noget imod at tage tilbage til det område, der stadig er afspærret, og hvor radioaktiviteten stadig er ti gange højere end normalt. Efterhånden former der sig en teori i hans hoved: Dét, han er mest optaget af, er den enorme metalkonstruktion, der står tæt på Tjernobylværket, og som kostede enormt mange rubler at opføre.

Mand til tops
Besøget i Tjernobyl-området og i særdeleshed nærkontakten med den absurd enorme metalkonstruktion er i sandhed filmens store force. Her opstår magiske øjeblikke af krybende uhygge som følge af både historien, afmagten og den lille mand på vej til tops i et meningsløst metalskelet i forfald.

Dødt land
Gåsehuden pibler frem, når der stiges til vejrs i dette forladte og døde land, til velvalgte Tjajkovskij-toner. Men desværre fastholdes denne spændings- og stemningsopbygning ikke. Hvor omtalte scener udgør filmens i positiv forstand overophedede reaktor, køles der hurtigt ned, og historien kredser i stedet om lidt for mange og lidt for storpolitiske emner, komplet med et hav(!) af interviews.

Ærlig og alternativ
I helheden fremstår "The Russian Woodpecker" dog ærligt og alternativt, ikke mindst som følge af den tydeligt "anderledes" dokumentarist og hans forståeligt voksende paranoia. Ud over nævnte smukt valgte klassiske toner til de episke indslag i filmen, drukner mange af begivenhederne desværre uklædeligt i et større fibertæppe af divergerende underlægningsmusik.