Italian Gangsters (2015)

Umiskendeligt prætentiøs dokumentarfilm, der i en blanding af fiktionaliseret dokumentarisme og teatralsk iscenesættelse forsøger at sætte sig tungt på fortidens små og særligt store synder. Nærmere bestemt den italiensk mafiøse storhedstid, hvor rigtige mænd var gangstere i sort/hvidt, og hvor sund fornuft ofte blev sat på plads af våben i hånden på magtfulde mænd.

Et skråplan
Instruktør Renato De Maria er virkelig ude på et skråplan her. Og nærmest på de skrå brædder i dén forstand, at "Italian Gangsters" er en form for teaterstykke. Det står klart efter ganske få scener, at filmen ikke vil afvige fra den pænt sagt krukkede formel, hvor yngre skuespillere i perfekt trepunktsbelysning på sort baggrund reelt spiller roller som fortidens gangstere.

Karikeret italiensk
Her gestikuleres på bedst karikerede italienske vis, når de yngre mænd stolt fortæller om storhedstiden i 1950'erne – og denne stil, eller teaterforesting – er filmens klart herskende. Ind imellem får vi afstikkere til arkivfilm med virkelige gangstere i aktion eller klip fra italienske spillefilm med et gangstertema.

Brovtende musikunderlagt
Disse, filmens potentielt ærlige billeder, er paradoksalt nok brovtende musikunderlagt i en underligt ufunderet stil – men så må vi også hurtigt tilbage til teaterstykket: Filmens eksperimenterende krop. Vanskelig film at sidde igennem. Alt i alt må det hovedrystende konstateres, at ingen elementer i den valgte fortællestil fungerer.